CampingDanmark.dk

16.1.11

Af: Pernille Lykke Hansen
Bogmærk eller del
 

2011: Genudnævnelse af syv danske ”Superplatz”

Igen i år var der stor anerkendelse til de danske campingpladser. Alle de syv nuværende ”Superplatz” blev genudnævnt.

Syv danske campingpladser er i 2011 genudnævnt som

Syv danske campingpladser er i 2011 genudnævnt som "Superplatz" af tyske ADAC


Med genudnævnelsen af de syv ”Superplatz” er Danmark fortsat placeret som et af de absolut bedste campinglande i Europa. I det øvrige Norden er der kun én anden plads, der er ”Superplatz”, og det er en campingplads i Sverige.
- Genudnævnelsen af de syv campingpladser er et godt skulderklap til dansk camping og de campingpladser som har investeret meget i at give gæsterne en ”super” oplevelse. Danmark er det land i Europa, der har det klart højeste antal ”Superplatz” i forhold til landets samlede antal campingpladser. Det flotte resultat skal ses på baggrund af de store investeringer i komfort og kvalitet, som alle danske campingpladser har gennemført i de senere år, siger direktør i Campingrådet Poul Fejer Christiansen.

- De syv “Superplatz” er kun en del af de mange rigtigt gode danske campingpladser. I alt 28 campingpladser har enten fire eller fem stjerner. Og et rigtigt stort antal campingpladser med tre stjerner har også en meget høj kvalitet. Den høje standard vil forhåbentlig tiltrække mange gæster på de danske campingpladser i 2011, siger Poul Fejer Christiansen.

Betegnelsen ”Superplatz” svarer til restauranternes Michelin-guide. Det er derfor af stor betydning, når en campingplads bliver udnævnt til ”Superplatz” af ADAC.

Campingdanmark.dk
Seneste nyt
Nordisk Camping Træf
Alan Rogers - Camping Lanterna
Alan Rogers - Valdemar Camping
Caravelair
  Glemt kodeord?