CampingDanmark.dk

17.2.09

Af: Helle Andersen Oversættelse/Bearbejdelse: Hans Reckweg
Bogmærk eller del
 

56 nationaliteter på Hemsedal Top 20

Vandreprogrammet Hemsedal Top 20 er Hemsedals mest populære sommeraktivitet. Topturbøgerne er nu hentet ned og besøgstallene er klar.  Sommeren 2008 gik 20.000 personer fra hele 56 nationer til tops og skrev sig ind i topturbøgerne på de 20 fjeldtoppe som udgør Top 20 programmet.  Af disse er 14.000 nordmænd og 6.000 udenlandske gæster.
Alle Top tinderne er skiltet, mærket og klassificeret fra lette grønne og blå ture til mere krævende røde og sorte ture.

: 3 gæve mænd er på Veslehorn for at skrive sig i topturbogen. Fra venstre Kåre Grøthe, John André og Mike Wright.

: 3 gæve mænd er på Veslehorn for at skrive sig i topturbogen. Fra venstre Kåre Grøthe, John André og Mike Wright.
Fotograf: Lillian Grøthe


Rekorden på 22.000 personer fra 44 nationer fra 2006 blev slået i antal nationer men ikke antal personer. Sommeren 2007 gik 18.000 personer til tops på top 20 tinderne.  

- Det store antal nationaliteter som går Top 20 ture viser at Hemsedal er et rigtig internationalt rejsemål, og at god tilrettelægning er nøglen til succes både nationalt og internationalt.  Topturbøgerne viser også at flere personer har klaret at bestige alle de 20 toppe i løbet af sommeren og efteråret, en af dem er en gæv dame på 72 år fra Hemsedal, siger markedschef Odd Holde fra Hemsedal Turistkontor.

Hemsedal har i mange år satset hårdt på at udvikle et stort og varieret aktivitetstilbud for individuelle gæster året rundt. Top 20 vandreprogrammet stod klart sommeren 2006, og Hemsedal har de sidste 3 år haft en vækst i norske sommergæstedøgn på et stykke over 30 %. Det viser at nordmænd også har behov for, og sætter stor pris på god skiltning og tilrettelægning. Hemsedal har i 2007 og 2008 skiltet, tilrettelagt og klassificeret 240 kilometer med cykelruter, og væksten i antallet af cyklister viser at dette også er et meget populært tiltag.

Hemsedal er nomineret til ”Innovasjon Norges reiselivspris” i 2008 for sin udvikling af sommersæsonen i helhed. De 2 andre nominerede er Basecamp Spitsbergen og De Historiske Hotell og Spisesteder.

Se også...
Links Google ads:
Campingdanmark.dk
Seneste nyt
  Glemt kodeord?