30.5.03

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Tour de France 2003 med campingvogn - klar til afgang

I år fylder Tour de France 90 år, men det er faktisk 100 år siden, at verdens hårdeste cykelløb startede.

Anne-Vibeke Isaksen og Rasmus Schønning fra CampingDanmark.dk er i fuld gang med forberedelserne til at køre årets etaper. Fra hele rejsen kan du læse artikler og senere se 3 TV-programmer.

Klik for større billede
Fotograf: letour.fr


90 års jubilæum

I år fejrer Tour de France 90 års jubilæum, selvom det egentligt er 100 år siden den første "Tour" blev kørt. Pauserne undervejs skyldes primært krig.

Det er altså en meget speciel rute, som cykelrytterne skal igennem i år. Ruten på i alt 3.350 km består nemlig af en masse gamle klassikere.

CampingDanmark.dk kører hele turen med bil og campingvogn. Mest af alt for at se, hvad det er cykelrytterne drøner forbi.

Klik for større billede


"Vi glæder os helt vildt. Jeg har boet i Frankrig og taler fransk, så landet er i forvejen et af mine europæiske yndlingslande. Cykelløbet plejer jeg kun at følge i bjergene og afslutningen, men hvert år har jeg tænkt på, hvor mange interessante steder cykelrytterne "bare" suser forbi. De skal nu ses. I hvert fald nogle af dem", fortæller Anne-Vibeke Isaksen.

Du kan læse 21 rejsedagbøger på CampingDanmark fra 5.7., hvor Tour de France 2003 starter, men det kommer ikke til at handle om cykelløb for det kan I se på DR og TV2 Sporten.

Nej det handler om alle de smukke steder, attraktioner, seværdigheder og ikke mindst bjergkørsel af format efterhånden som vi dag for dag kommer Frankrig rundt.

Undervejs producerer vi også 3 Tv-programmer, som hver især omhandler ca. 7 etaper. Meget mere om det senere.

Vi kan godt bruge din hjælp

Kender du et godt sted, en speciel attraktion, en anderledes oplevelse og nogle gode campingpladser på ruten, som du synes vi skal have med i vores artikler eller i Tv-programmet, så send en mail til Anne-Vibeke@rejsejournalisten.dk

Se etaperne på årets Tour de France her:
www.letour.fr

På snarligt genhør.
A bientôt.