| Om CampingDanmark | Facebook | Nyhedsmail | Klub | Forum | Det sker | Shop | Opslagstavle | RejseDagbog | NetTv | Foto | Link |
|
Sommeren er ved at være forbi. Med en juli der var den næstvådeste juli i Danmarks vejrhistorie, betød det drastiske ændringer i ferieplanerne for tusindvis af campister, der satte kursen sydover til varme himmelstrøg.
|
Med campingvognen på krogen kan man hurtigt finde et vejrlig, der passer til familiens ønsker året rundt |
- Det er jo netop essensen ved camping. Med sommerhuset på krogen kan man i Europa hurtigt finde et vejrlig, der passer til familiens ønsker. Camping er lig med fleksibel ferie, siger formanden for Camping Branchen, Peter Outzen og fortsætter:
- Men nu hvor sommeren er ved at være forbi, er det også tid til at overveje, hvad man skal gøre med sin campingvogn indtil næste sommer. Mange vælger at sætte den på stald for at overvintre. Men det er egentlig en dårlig idé. Hvorfor dog ikke bruge sin investering til andet end blot forårets korte ferier og sommerferien.
Formanden peger på, at stadig flere danske campister i dag undlader at sætte vognen i hi og i stedet for tager rundt i landet i efterårsferien og weekenderne. Mange vælger at købe en standplads enten i efterårsmånederne eller for hele vinteren på en af de efterhånden mange campingpladser, der har helårsåben.
Høj komfort på pladserne
- Campingpladserne har de senere år investeret mange millioner i forbedringer med opvarmede baderum, indendørs swimmingpools og aktivitetsrum. De helårsåbne campingpladser afholder fællesarrangementer og aktiviteter i vintermånederne, så man behøver ikke at kede sig eller give afkald på komforten. Alle ved, at campingvognene i dag er bygget til at klare det danske vinterklima og sågar kan klare vejret på skiferien i fjeldene eller Alperne. Komforten i moderne campingvogne er i top, og selv de mest skrabede modeller kan med ganske små investeringer optimeres til vintercamping, siger Peter Outzen.
| Se også... |
| Google ads: |
|
|