CampingDanmark.dk

12.9.08

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Flexcamp.dk
Bogmærk eller del
 

FlexCamp – en dansk teltvogn

FlexCamp er navnet på en hel ny danske produceret teltvogn, der henvender sig til folk, der både ønsker en funktionel trailer, der samtidig kan anvendes til camping.

Klik for større billede


Flexcamp er en ny prisbillig teltvogn med alle de gode egenskaber, der allerede kendes fra tilsvarende produkter. Men FlexCamp er mere end det, for med FlexCamp er det ikke længere nødvendigt, at eje både en teltvogn og en trailer for at dække alle sine behov. FlexCamp kan på få minutter omdannes til en ganske almindelig trailer eller omvendt.

FlexCamp leveres med et fortelt på 4 X 2 meter, hvor sider og front kan lynes af og omdanne forteltet til et solsejl. FlexCamp er desuden forsynet med en ”inderpose”, der beskytter madrasser og telt mod ”smuds” fra traileren. Man får ikke fugtproblemer med teltet i vinterhalvåret, for selve teltenheden, der ikke fylder meget, opbevares f.eks. i en tør garage. Trailerdelen, der er fremstillet af galvaniserede plader, som andre trailere, tåler både regn og blæst.

Lav vægt

FlexCamp har en praktisk størrelse, med et ladmål på 1,5 X 1,8 meter og en egenvægt på kun 200 kg, hvoraf teltenheden udgør 50 kg. Totalvægten er 700 kg, men leveres hvis ønsket med 500 kg, hvilket stadig opfylder de almindeligste krav til en mindre trailer. Den lave vægt gør at langt de fleste biler – selv små bybiler – kan trække den nye teltvogn.

Se også...
Campingdanmark.dk
Seneste nyt
Alan Rogers - Camping Lanterna
Nordisk Camping Træf
Alan Rogers - Valdemar Camping
Neergaard
  Glemt kodeord?