CampingDanmark.dk

13.11.05

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Børn på vintercamping

Klokken er 6.30 om morgenen og mine to dejlige børn, er allerede lys vågne. Udenfor er det så mørkt, at min krop har svært ved at fatte, at en ny dag er begyndt. Der er endnu et par timer til solen kommer frem over fjeldet, men det er ingen hindring for de små. De ved der er sne udenfor, og så kan man jo ikke ligge og sove, vel?

Klik for større billede


Hvornår kommer sneen?

Alle der allerede er faldet for vintercamping ved, hvor skøn denne ferieform er, og at den er noget anderledes end sommercamping. Ikke alene pga. temperaturforskellene, men i det hele taget.
Vores ældste er så glad for sne, at han på en flyvetur til Irland, mente at det var sne, da vi kom op over skyerne. Vi måtte skuffe ham. ”Jamen, mor hvornår kommer sneen så?”. Svaret blev at bladene først skulle falde af træerne, så det bliver tjekket hver morgen.

Klik for større billede


Hue eller snue

Tilbage til campingvognen denne vinter morgen. Termometeret viser, at der er minus 10 grader uden for. Det kræver godt og solidt vintertøj til alle parter – og især børnene. Ca. 70 % af kropvarmen forsvinder op gennem hovedet, så en varm hue er et must. Fødder og hænder er udsatte steder, så de skal holdes tørre og varme. Børnenes kinder og hage kan let udsættes for forfrysninger, når det er koldt eller blæser meget. Tjek ofte med en varm hånd.

Klik for større billede


Husk, husk, husk

Børn bevæger sig som regel meget mere i sneen end voksne, så husk rigelig med væske. Gerne varme energiholdige drikke. Når solen er fremme, reflekteres den af sneen og det gør solskoldning til en ubehagelig mulighed. Brug godt vinter solcreme uden fugt og med høj faktor. Smør ofte. Solbriller eller skibriller er et must.

Klik for større billede


Planlæg i god tid

Det er en god ide at planlægge vinterferie senere på sæsonen, hvis man har små børn og gerne vil holde ferie i Norden. I Alperne skinner solen oftere og med mere kraft tidligt på sæsonen, men hårdt vintervejr kan også være tilfældet.

Sidst på sæsonen, hvor sneen begynder at smelte, sker det ofte at børnenes tøj bliver gennemblødt, når de leger. Det er derfor en god ide at medbringe ekstra sæt af alt. Tøj tørrer ikke så hurtigt i en campingvogn, hvor det også kan være svært at få plads til alt. Mange campingpladser har dog tørrerum, som kan benyttes frit. Her kan både tøj og støvler tørre på en nat.

Pak en rygsæk med alle de ting, der skal bruges på en dag i sneen. Og hellere lidt for meget end at stå og mangle, så man må tage hjem midt i skøn leg. Det er ikke populært hos de små.

DVD'er

I serien "Anne-Vibeke Rejser", findes der to dvd'er hvor Vibeke rejser med sine to børn i henholdsvis Østrig og Norge.

Læs om turene herunder, eller køb dvd'erne i vores WebShop:
www.campingdanmark.dk

Se også...
Webshop Webshop:
Anne-Vibeke Rejser - Skandinavien Rundt

DVD'er

Anne-Vibeke Rejser - Skandinavien Rundt

I løbet af fire halvtimes programmer rejser Anne-Vibeke Isaksen Skandinavien Rundt på alle fire årstider.

Anne-Vibeke Isaksen besøger i forårsprogrammet byen Turku / Åbo i Finland. Hele rejsen er i sig selv en flot tur, fordi Anne-Vibeke sejler fra Stockholm om dagen og forårets brydning er tydelig i Den Botniske Bugt. Campingpladsen er også først ved at tø op og der er ikke mange turister i byen, men det gør ikke oplevelsen mindre god.

I sommerprogrammet Anne-Vibeke er rejst til Skåne. På rejsen besøges to campingpladser ved Mölle på Kullen og ved byen Höör. Den første campingpla...

Læs mere

DKK 100,00

Campingdanmark.dk
Seneste nyt
Slagelse Camping og Fritid
PJ Caravan
Baltzer Autocamper
  Glemt kodeord?