| Om CampingDanmark | Facebook | Nyhedsmail | Klub | Forum | Det sker | Shop | Opslagstavle | Rejseblog | NetTv | Foto | Link |
|
Nils Erik Eklund grundlagde Bolon AB på baggrund af inspiration hentet fra traditionelle svenske kludetæpper. I starten af 1949 bestod råmaterialet af bomuld og nylon, derfor navnet Bolon, men i dag er alle tæpperne fremstillet af vævet vinyl. Virksomheden blev overtaget af sønnen Lars for senere at gå videre til tredje generation, som består af søstrene Marie og Annica, der driver foretagendet i dag. I de nær ved 60 år, som Bolon har eksisteret, er firmaet vokset fra fremstilling i lille format til at være markedsførende.
Behov for gode campingtæpper
Fra begyndelsen blev der produceret tæpper til hjemmet. At fremstillingen af campingtæpper kom i gang er et resultat af familiens campinginteresser og et behov for privat brug. Da Lars og hans hustru Monica i begyndelsen af 1970erne var på ferie med døtrene Marie og Annica manglede de helt enkelt et godt campinggulvtæppe. Da de erfarede, at andre campister også spurgte efter det samme, indså de at der var et behov, som burde dækkes, og dermed blev den første kollektion skabt. Siden dengang er produkterne blevet videreudviklet og udbuddet blevet opdateret mange gange. Forteltproducenten Isabella fik tidligt øjnene op for Bolons kvalitetsprodukter, hvilket resulterede i et nært samarbejde, som stadigvæk eksisterer.
Campingtæpper har mange anvendelsesområder og Bolon kan tilbyde et stort udvalg af produkter, som egner sig til forskellige formål. Tæpperne, som hovedsageligt er udviklede til at passe ind i campingvognens fortelt eller autocamperens markise, har mange anvendelsesområder inden for fritidssektoren. De kan også anvendes på altanen eller terrassen. Tæpperne er ventilerede, enkle at rulle sammen og transportere, lette at rengøre, miljøvenlige, bløde at gå på og meget slidstærke. Desuden ligger de på et højt niveau hvad angår deres moderne look og klassiske design.
Bolon har i mange år været markedsførende inden for tæpper til campingsektoren og ligeledes inden for vævede vinylgulvtæpper til offentlige miljøer. Familiens mange års erfaring har medført stor kunnen og mange trofaste kunder.
- Bolon er det originale produkt. Den kundskab, tradition og erfaring vi kan tilbyde, ved jeg at ingen anden producent kan matche. Vi bruger store ressourcer på kvalitet og teknisk udvikling, ligesom på service og tillgængelighed, siger foretagendets administrerende direktør Annica Eklund.
Campingtæpperne findes i alle velasorterede campingbutikker. Bolon er certificeret i overensstemmelse med ISO 9001 og ISO 1400, produkterne er UV-beskyttede og opfylder høje krav til brandsikkerhed og skridsikkerhed.
| Se også... |
|
|