CampingDanmark.dk

30.8.03

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

FDM Billund: Ikke så klodset camping endda

Hvis man fik bind for øjnene og blev placeret midt på denne campingplads, ville man i samme øjeblik, som det blev fjernet igen, ikke være i tvivl om i hvilken del af Danmark man var. Måske er hovedingrediensen i LEGO lidt "klodset" men det er campingpladsen langt fra.

Klik for større billede


Vi pakker rygsækken og går i LEGOLAND, der ligger få minutters gang fra campingpladsen. Flere børn overhaler os, mens forældre råber ”vent vent”, men det kan de næsten ikke. Og det er der ikke noget at sige til. LEGOLAND fascinerer og inspirerer. Ikke bare de små, men også store. Jeg tror der kommer et barn op i os alle, når man træder ind af døren.

Vi bruger i hvert fald flere timer på at gå rundt og studerer miniatureværkerne af både svenske sluser, Frihedsgudinden og Amalienborg m.m.. I Westernbyen LEGOREDO spiser vi en god frokost bestående af lækre Spare Ribs og et krus øl. Alt sammen i ”det vilde westenmiljø” med cowboys og indianer.

Klik for større billede


Tilbage på campingpladsen er der virkelig gang i den. Der grilles, legepladserne er helt fyldte med glade børn, fælleskøkkenet summer af aktivitet fra teltcampister, der er ved at tilberede aftensmad. Det er ganske enkelt helt vildt hyggeligt. Vi falder i snak med vores naboer, der er fra Sverige. De kører i et veteran vogntog og er på tur rundt i Danmark. Ja, sådan kan man jo også campere. Der er ikke meget plads, men til gengæld ser det også meget hyggeligt ud.

Klik for større billede


Faktaboks

Campingpladsen ligger 5 minutter til fods fra indgangen til LEGOLAND. I forhold til størrelsen er der mange udlejningshytter. Læs mere på www.fdmcamping.dk.
Klik på Billund.

Hver aften kl. 19.30 er der mulighed for at køre med mini tog, leje mini 4WD og ride på heste i aktivitetsområdet.
HUSK. Du behøver ikke være medlem af FDM for at på FDM pladser, men du får rabat, hvis du er.

Entre LEGOLAND koster 170,- for voksne og 150,- for børn over 2 år. Det sidst nye i LEGOLAND er robotten ”Power Builder”. Kan ikke forklares – skal prøves. Sæt gerne mere end en dag af til LEGOLAND.

Læs mere her

www.legoland.dk
Der er mange andre oplevelser i Billund og område.
Se mere på: www.visitbillund.dk

Se også...
Links Annonce:
Campingdanmark.dk
Seneste nyt
Eurocamp
  Glemt kodeord?