CampingDanmark.dk

5.8.06

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Minitest: 3 gode grill til danskernes foretrukne campingmenu

Grillen er for de fleste fast inventar på sommerens campingture. I dag er der stort set heller ikke grænser for, hvordan grillen kan se ud og hvilke herlige retter, der kan tilberedes. Der er et hav af muligheder. Fælles for velegnet grill til campingture er, at de hverken skal fylde meget eller veje meget. For fastlæggere er det muligt at have en større grill al a dem man anvender hjemme. På mange campingpladser er der i dag fælles grillområder.

Klik for større billede


Cobb - den lille fikse

Cobb er en forholdsvis ny grill i Danmark. Den bygger på afrikanske principper og er både smart og meget effektiv. Den bruger kun 6 briketter pr. optænding og kan både grille, koge og bage brød. Den vejer bare 3,5 kg og er let at samle.

Kan også flyttes selvom den anvendes, fordi den er isoleret. Den er særdeles velegnet til to personer, og maden tilberedes jævnt samtidigt med at den har den skøn grillsmag.

Klik for større billede


Safari Chef - et hav af muligheder

Safari Chef er rent faktisk seks grill i én og samme grill. Flere forskellige overflader gør, at du både kan stege bøffer, lave pandekager, varme brød og bruge grillen til at koge på. De forskellige riste skiftes let og kan gøres undervejs alt efter, hvad man skal lave. Lågets udformning gør også grillen til en ”mini kuppel grill”. Safari Chef kører udelukkende på gas, hvilket gør varmen let at regulere. Til gengæld savner man smagen fra kullet. Det, at grillen kan så meget og samtidigt kan pakkes sammen til stort set ingenting, gør den særdeles egnet til campingbrug. Er bedst til to personer, men kan bruges til fire, hvis man har god tid. Husk ekstra lang slange og gas regulator, hvis du anvender campingvognens gasflaske, i stedet for en 3 kg. gasflaske, der passer bedre i størrelse. Der medfølger et lille opskrifthæftet med virkelig gode retter.

Klik for større billede


Cramer kuffertgrill – grill og komfur i en

Denne grill kan først og fremmest lave mad til hele familien på en gang. Kombinationen af komfur med 3 kogepladser og grillen gør, at man kan grille kød med mere samtidigt med, at tilbehøret så som kartofler og grønsager kan blive færdigt på samme tid. Højden på grillen er behagelig, om end det kan være lidt svært at vende de bagerste ting på grillen, når kogepladerne er på. Grillspyd og fad medfølger, så grillen kan tilberede mange forskellige retter. Grillen er let at samle og vejer 11 kg.. Fylder i kuffertform 630 x 300 x 120 mm.

Grillen er sommerens samlingspunkt, og et godt eksempel på ægte dansk hygge. Der er mange måder at grille på, men få tips kan gøre grilloplevelsen ekstra god.

Klik for større billede


Enkelte grilltips

- Ved anvendelse af gasgrill, er det vigtigt at tjek at gassen er rigtig monteret. Læg det evt. i sulfovand, hvis vandet bobler er der utætheder
- Hav altid en spand vand ved siden af til slukning, hvis uheldet er ude
- Grill udenfor og aldrig i campingvognen
- Hold grillen langt væk fra brandbart materiale
- Hold godt øje med børn og dyr
- Anvend grillhandsker og grillværktøj med lang skaft

Kort vejledning til korrekt optænding:
- Anvend altid tørt kul – for alle skyld og ikke mindst naboernes
- Saml briketterne. Brug specielle tændingsbriketter eller tændingsvæske specielt til grill.
- Åbn alle ventilationer i grillen, hvis sådanne findes
- Brug først låg, når der skal tilberedes
- En grillstarter gør det oftere lettere at få gang i briketterne, men det går også hurtigere at nå frem til tilberedningstidspunktet.
- Når kullet har en lysegrå overflade af aske. Først her skal evt. låg anvendes.

Forhandlere

Cobb:
www.camper.dk eller tlf. 75 58 52 55
Cadac:
www.cadac.dk
Cramer:
www.dct-vejle.dk eller tlf. 75 82 48 00

Se også...
Links Annonce:
Campingdanmark.dk
Seneste nyt
  Glemt kodeord?