7.2.06

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Kørestol og camping hænger godt sammen

At være handicappet kan for mange sætte begrænsninger, som ikke-handicappede har svært ved at sætte sig ind i. Det kan være besværligt og flere steder umuligt bare at komme frem.

Wilk Stern 560 er bare en af de mulige campingvogne, der skræddersyr vogne til kørestolsbrugere

Wilk Stern 560 er bare en af de mulige campingvogne, der skræddersyr vogne til kørestolsbrugere


Danske campingpladser arbejder på at forbedre forholdene for personer i kørestol, men også forskellige producenter af campingvogne tilpasser en del af deres produkter til handicappede. Flere yder endda den service at skræddersy campingvognen eller autocamperen lige nøjagtig efter de ønsker den handicappede måtte have.

Caravan Ringen, der importerer 4 forskellige mærker, har i sit sortiment 2 forskellige produkter. Svenske Kabe, der i forvejen bygger efter specielle ønsker, har tilpasset et af deres produkter til kørestolsbrugere. Et andet mærke er Wilk, der også har ombygget flere af deres modeller bl.a. Wilk Stern 560. Den findes i to forskellige indretninger.
Yderligere information hos Caravan Ringen: www.caravanringen.dk

Knaus Handi Camp

Knaus Handi Camp


Knaus har også ombygget en af sine modeller. Navnet er Handi Camp. En let vogn med lidt mindre plads, men det fungerer stadig.
Yderligere information fås hos www.knaus.dk

LMCs Münsterland 560 ROL er også bygget speciel til kørestolsbrugere bl.a. ved at bordet i stuen kan gøres kortere eller længere efter behov, og et sæde kan slås til side, således at der er plads til kørestolen. Vognen er udviklet i samarbejde med et handicapforbund i Tyskland.
Se også www.lmc-caravan.dk

Danske Vendelbo Vans i Tårs, der bygger autocampere, har også flere års erfaringer i at skræddersy autocamper til kørestolsbrugere.
Læs mere her www.vendelbo-vans.dk

Aase Viberg Hansen, der selv er kørestolsbruger, ved en masse om handicap camping og har sin egen hjemmeside

Aase Viberg Hansen, der selv er kørestolsbruger, ved en masse om handicap camping og har sin egen hjemmeside


Andre gode sider til handicappede

Aase Hansen, der er handicapredaktør på CampingDanmark.dk, har en hjemmeside med tips og ideer til andre handicappede, der gerne vil på camping: www.handicap-camping.dk. Her kan du også læse om den campingbil Aase camperer i.

Dansk Handicap Forbund:
www.dhf-net.dk

Muskelsvindfonden
www.muskelsvindfonden.dk

Links Google ads:
Campingdanmark.dk
Seneste nyt
DCT Vejle
Outwell
Omnia
Campingbogen
Vendelbo Mobil Teknik