FFI 2008 - Camping topper i tillidsundersøgelse
Den danske campingverden i top på Forbrugerstyrelsens såkaldte Forbruger Forholds Indeks (FFI), som er en undersøgelse af danskernes opfattelse af 51 forskellige brancher.
Klik for større billede
|
Camping blandt top fem på FFI 2008
Det kan godt være at finanskrisen har kastet sorte skygger over campingbranchen, som i øjeblikket må konstatere, at temmelig mange 2007-modeller i campingvogne hober sig op hos forhandlerne, men forbrugertilliden fejler ikke noget. Faktisk er den danske campingverden i top på Forbrugerstyrelsens såkaldte Forbruger Forholds Indeks (FFI), som er en undersøgelse af danskernes opfattelse af 51 forskellige brancher.
Øverst på listen ligger biografer, cykler og knallerter, isenkræmmere - og camping.
- Det undrer os sådan set ikke, siger informationschef i Dansk Camping Union, Jørgen W. Frøhlich. Som forbrugerorganisation står DCU stærkere end nogensinde i kampen for at råbe myndighederne op, og være med til at skabe ordnede vilkår i den danske campingbranche.
- I snævert samarbejde med campingforhandlernes brancheorganisation, er vi eksempelvis netop nu i færd med at lægge sidste hånd på en forbrugermanual, der nøje redegør garantiforpligtelser og rettighederne fra begge parters side, når der handles.
- Et sådant initiativ er naturligvis også med til at udbygge tilliden mellem forbruger og sælger, tilføjer DCU-informationschefen. Dette er kun ét af mange eksempler på de bestræbelser, der udfoldes for at sikre gennemsigtighed inden for campingverdenen.
Dagligt rådgiver DCUs tekniske afdeling mellem 80 og 100 campister i ofte komplicerede sager, hvoraf ganske få handler havner i det særlige Reklamationsnævn, som løser de sager, der af en eller anden grund er gået i hårknude.
Det er femte år i træk, dette index bliver udgivet.
Mere fra CampingDanmark.dk
 |
Links: |
 |
Annonce: |
 |
Annonce: |