| Om CampingDanmark | Facebook | Nyhedsmail | Klub | Forum | Det sker | Shop | Opslagstavle | Rejseblog | NetTv | Foto | Link |
|
Vi kan vist alle skrive under på en god nats søvn – og jo Linette måtte som hun også havde sagt – op og tage tøj af i nat, fordi det blev for varmt i Combi Campen. Vi er i gang med anden dag på Østersøen Rundt og Britta, der er mest morgenfrisk, har allerede dækket et lækkert morgenbord til os. Solen står lige over horisonten og spejler sig i solen. Det bliver en god dag.
I dag skal vi nå til Stockholm
Vi får pakket sammen og gør klar til afgang. I dag skal vi nå til Stockholm, hvor vi skal med Viking Line til Helsinki. Britta og Ole er først klar til afgang. De skal bare lukke døren og så køre. Linette og Carsten skal lige ind i rytmen med at pakke Combi Campen sammen, men det går utroligt fint.
Jeg hægter rutinemæssigt campingvognen på krogen, men er sidst færdig, fordi støtteben og strøm skal pakkes sammen. Mathias på 2 år hjælper gerne til, men det gør det ikke lettere, men det er til gengæld helt vildt herligt.
Smuk svensk natur
Vi kører gennem smuk svensk natur. Britta, Ole og jeg har rejst meget i Sverige og tænker ikke så meget over, hvor flot her er. Vi nyder det, men Linette og Carsten, der ikke kender Sverige så godt, er vildt imponeret.
- Det er helt sikkert ikke sidste gang vi kommer her. Sikke en natur. Drømmen må være at tage cykler og kanoen med på Combi Campen, og så køre tilbage til den campingplads, vi har sovet på i nat. Så kunne vi boltre os i en uge med aktiviteter og afslapning, siger Carsten.
Frokost i det fri
Vi finder en rasteplads og spiser frokost i det fri. Vejret er med os, selvom det ser ud til at trække op. Når vi spiser foregår det på den måde, at vi hver især opbevarer mad i vognen.
Linette og Carsten har primært drikkevarer i deres køleskab, men Britta, Ole og jeg har de andre madvarer i vores køleskabe. Vi har også fyldt Britta og Oles fryser med kød, som vi kan tage op, hvis vi en dag ikke får mulighed for at handle. Så ligger der et par gode bøffer og venter…
Stockholm i sigte
Vi kommer fint i gennem Stockholms centrum og frem til terminalen. Skiltningen er god, så vi kører lige derned. Før vi ved af det, holder vores vogntog på færgedækket, og vi kan tjekke ind i vores kahytter. Sejlturen tager 15 timer, så vi har god tid til at slappe af, spise og nyde sejladsen ud af Stockholms smukke skærgård.
På gensyn fra os alle
Unge som ældre!
Her bor vi
Autocamper o. 6 meter og 2 voksne i udvendig kahyt
Højsæson 2.664,- kr.
Lavsæson fra 2.076,- kr.
Teltvogn og bil o. 6 meter og 2 voksne i udvendig kahyt
Højsæson 2.587,- kr.
Lavsæson fra 1.739,- kr.
Campingvogn og bil o. 6 meter og 2 voksne i udvendig kahyt
Højsæson 4.003,- kr.
Lavsæson fra 3.017,- kr.
Alle priser er for 2004.
Lavsæson går fra midten af juni til midten af august. Tjek med Viking Line.
Alle priser er en enkeltrejse Stockholm-Helsingfors eller omvendt. Priserne på lavsæson kan også variere afhængig af ugedag.
Se også www.vikingline.dk
Faktaboks
Der er mange ting som spiller ind på en rejse Østersøen Rundt. Der er også meget du selv skal planlægge. Vi har samlet alle tips og praktisk info her:
Klik her
Læs om de tre vogntog og deltagerne her
Anne-Vibeke, Mathias, Rasmus og Pernille kører i en Kia Magentis 2,0 og en Fendt Saphir 510.
Læs test af vogntoget her:
Klik her
Læs mere om vogntoget her:
www.kiamotors.dk
www.fendtinfo.dk
www.isabella.dk
Linette og Carsten kører i Kia Carens og Combi Camp Venezia King Size.
Læs test af vogntoget her:
Klik her
Læs mere om vogntoget her:
www.kiamotors.dk
www.combicamp.dk
Britta og Ole kører i Dethleffs autocamper.
Læs test af autocamperen her:
Klik her
Læs mere om autocamperen her:
www.dethleffs.dk
www.autocamp.dk
Læs om deltagerne her:
Klik her
Kommentar og spørgsmål kan mailes til Anne-Vibeke Isaksen på anne-vibeke@rejsejournalisten.dk
Læs del 3 her
| Se også... |
|
|