| Om CampingDanmark | Facebook | Nyhedsmail | Klub | Forum | Det sker | Shop | Opslagstavle | Rejseblog | NetTv | Foto | Link |
|
Alle havde sovet som en sten, mens vi og begge vogntog blev transporteret den lange vej fra hovedstaden til Rovaniemi. Det kan godt være, at det er en smule dyrt at køre med biltog, men det er dejligt afbræk på rejsen.
Vi blev vækket af
Vi blev vækket af den finske konduktør en halv time før ankomsten i Rovaniemi kl. 8.00. Det er en suveræn flot morgen og termometeret viser allerede 16 grader. Det tog ikke mange minutter før bilerne og campingvognene var klar til at køre af toget og vi kunne sætte kursen mod den finsk/russiske grænse 15 km øst for grænsebyen Salla.
Vi stoppede flere gange undervejs for at filme og tage billeder. Den blå himmel, de dybe søer, de grønne skove, mælkebøtterne og de solgule smørblomster stod i flot kontrast til hinanden. Flere steder så vi rener, der stod og græssede i skovkanten. Jann og Rasmus kunne næsten ikke få hold på fotograferingen.
På vejen tilbage til...
Ved grænsen fik vi filmet til de to Tv-programmer, som vi også er ved at producere og taget billeder til dagbogen. Dette sted er det østligste punkt på turen.
På vejen tilbage til Rovaniemi gjorde vi ophold ved Polarcirklen, der går lige nord for byen på 66 grader 32 minutter og 35 sekunder. Disse tal står skrevet på jorden, og de tal stemmer overens med de tal vores GPS viser, så her ”ligger” Polarcirklen, hvor den skal. Her ligger et kæmpe turistcenter med cafeer og butikker med samisk og finsk håndværk, men også en masse plastiksouvenirs. I højtalerne spiller de julemusik….. ja vi troede ikke vores egne øre. Her går vi shorts og spiser is til julemusik. Historien er den, at den finske julemand bor her i Rovaniemi. Du kan møde ham året rundt, udfylde ønskesedler og sende post til familie og venner fra hans helt specielle julemandskontor, hvor brevene får det klassiske julemandsstempel. Så alt i alt et sted, hvor du må gør et kortere eller længere ophold, når du passere, om ikke andet så for at få et diplom med datostempel, som bevis på, at du har været her.
Butikkerne lukker kl. 18.00, og vi havde egentlig helt glemt tiden for solen stod stadig højt på himlen og varmede godt, så vi havde alle en fornemmelse af, at det var først på eftermiddagen.
Nu er her helt grønt...
Vi kører til campingpladsen i Rovaniemi, der ligger lige ned til elven.
Da vi boede her i vinters var vi de eneste campister og der lå godt med sne. Nu er her helt grønt, isen er væk på elven og langs med bredden ligger campister fra en del forskellige lande. Mange er rejst hertil for at se midnatssol, og på en aften som i aften, hvor der er stort set skyfrit, fås midnatssol vel næppe af højere kvalitet.
I morgen skal vi begge på oplevelse i området omkring Pello, men mere om det om ca. 24 timer.
Mere information:
Læs mere om Kabe og Bürstner her: www.caravanringen.dk
Rejseoplysninger om Finland finder du her: www.finland-tourism.com
Kommentar og spørsmål kan mailes til anne-Vibeke@rejsejournalisten.dk
| Annonce: |
|
|