CampingDanmark.dk

4.7.04

Bogmærk eller del
 

Futuroscope - vild cyber-park i Frankrig

I 1987 åbnede Futuroscopet på foranledning af amtsrådet i Vienne. En ny type forlystelsespark tilegnet den nye teknologi og det virtuelle billedrum. Det var en dristig satsning, men succesen var straks hjemme.

Klik for større billede


Fjorten år og cirka 25 millioner besøgende senere har Futuroscopet gjort sig gældende som en attraktion, der ikke er til at komme uden om, når man besøger Frankrig.

Klik for større billede


Rejser i det virtuelle rum

Parken har gennem årene løbende udvidet uden at de gamle attraktioner, der er blevet klassikere, har mistet deres tiltrækningskraft. Der er kommet flere nyheder til. I 2001 er der 4 nye attraktioner. På kæmpe skærme, i simulatorer eller i 360° biografer kan De opleve dinosaurer, den sunkne by Atlantis, bestige Mount Everest, gå gennem de canadiske skove eller gå en tur hen ad "Cyber Avenue". De mange attraktioner leder dig ind i en malstrøm af billeder og sanseindtryk. Husk at stoppe op ved "Lac aux Images" når mørket falder på og opleve en virkelig fortryllende friluftsforestilling på Futuroscopets sø. På store skærme udspænder der sig en smuk ballet lavet af lyseffekter. Med dette øjeblik af ren poesi har du et minde for livet. For at afskærme attraktionerne har man opført pavilloner, der trodser alle arkitektoniske regler. Hver konstruktion er teknisk og æstetisk nyskabende. Man bliver stående og beundrer vandmuren, der udsmykker en af bygningernes facader eller det forunderlige "krystal"-syn, der i den grad kendetegner stedet. Futuroscopet, der langt fra blot er en kæmpe samling af glas og stål, lever fint op til sit navn. Mellem de mange forskellige bygninger, finder man store grønne områder, hvor det gør godt at hvile sig under træernes skygge mellem to rejser i det virtuelle rum.

Klik for større billede


Det er svært i disse internettider....

Det er svært i disse internettider altid at være på forkant med teknologien. Futuroscopet har dog haft held med det. Stillet overfor den konstante omvæltning indenfor den numeriske verden og multimedierne, har man været nødt til hele tiden at udvikle for ikke at blive forældet. Ved hele tiden at forny attraktionerne og udvikle nye, er det lykkedes at komme foran og dermed kan man tilbyde fascinerende attraktioner for alle uanset alder. Det er imidlertid umuligt at løbe om kap med fremtiden, derfor har parken sin egen politik. Fra Jules Verne til vores tid, gennem computeren anno 2001 og H.G. Wells’ romaner, har vores opfattelse af fremtiden løbende ændret sig. Selv om parken bevarer de attraktioner, der gav den succes, giver den ikke kun et enestående billede af fremtiden, men den repræsenterer også fremtidsopfattelser op gennem tiden. Blandt andet er man ved at konstruere en flyvende tallerken, der er som taget direkte ud af halvtredsernes Universal Pictures. Næste år skal den danne ramme om en ny attraktion. Attraktionsparken Futuroscope bliver med sine fornyelser ved med at overraske..

Klik for større billede


Bo på nærmeste campingplads med Camping Cheque

Camping Futuriste (2 km fra parken) tilbyder 1 gratis entré (1 voksenbillet for én dag) hvis De overnatter 7 nætter i træk i september eller oktober måned. Endvidere kan du benytte dig af tilbuddet 7 nætter = 6 Camping Chèques. Du skal reservere plads og gratis billet ved at ringe direkte til pladsen tel. 0033 (0) 549 52 47 52. Eller f.eks. benytte dig af Camping Cheques reservationsservice.

Læs mere på www.campingcheque.com

Links Annonce:
Campingdanmark.dk
Seneste nyt
Slagelse Camping og Fritid
  Glemt kodeord?