CampingDanmark.dk

15.7.03

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Tour de France 2003 - Dag 11 Gap – Narbonne

Vi står tidligt op til endnu en solrig dag. Vi har en lang køretur foran os. Først dagens etape fra Gap til Marseille. Dernæst turen til Narbonne, som Tour de France rytterne dog først kører i morgen i tog, hvor de har hviledag. Vi henter frisk morgenbrød og nyder stilheden omkring os. Der er en hel speciel atmosfære på en campingplads om morgenen. Folk vågner. Naturen vågner. Rutinemæssigt får vi pakket sammen og er klar til afgang. Det bliver en meget varm dag, men Middelhavet venter.

Klik for større billede


Vi forlader Gap og kører et meget kort stykke ad Napoleonsruten, som er en historie for sig selv. Den populære turistrute på 345 km fra Cannes til Grenoble blev indviet i 1932 og følger den vej Napoleon rejste i 1815 efter han flygtede fra øen Elba. Det tog ham 100 dage at samle en hær og komme tilbage til Paris, hvor han genindtog magten, indtil sit endelige ved Waterloo i Belgien. Lige uden for Gap kører vi forbi en smuk eng med en gammel slotsruin. Det er 35 grader varmt, cikaderne synger, hustagene er røde. Vi kører ind i Provence.

Klik for større billede


Vi kører et langt stykke langs floden Durance og længe før Sisteron, som også ligger på Napoleonsruten, kan vi se den imponerende lodrette klippe, hvor Citadellet ligger. Der skal vi op trods varmen, og denne gang gå det godt med at finde parkeringsplads til både bil og campingvogn, for der er en stor holdeplads for turistbusser lige ved side af Citadellet.

Klik for større billede


Citadellet troner flot over Sisterons røde tegltage og lige meget hvor man står er der en fremragende udsigt. Der er kun meget få rester af den oprindelige borg fra 1200-tallet. Det meste af det man ser i dag er fra 1600-tallet. Du kan bruge langt tid til at gå rundt og nyde atmosfæren, gå på borgmuren, se film, høre historien eller sætte dig i skyggen under et træ og bare slappe af.

Klik for større billede


Borgmuren mod vest.

Klik for større billede


Sisterons røde hustage – i det hele taget et af Sydfrankrigs kendetegn.

Klik for større billede


Citadellet er bygget ind i klippen.

Klik for større billede


At det er gletscher, der i tidernes morgen har formet den dramatiske klippevæg på den anden siden af floden lige over for Citadellets højeste punkt, er svært at forstille sig på en hed dag som i dag. Men flot er det.

Klik for større billede


Mathias er som sædvanlig med i bærestol, hvilket han elsker. For at skåne ham mod den hårde sol har han løstsiddende tøj på med lange ærmer, bøllehat og solcreme faktor 24 (sunblock). Ligesom vi selv drikker nærmest konstant har han sin egen kop, hvor han hele tiden får noget at drikke. Husk at små børn ikke selv beder om noget at drikke. Større børn glemmer det ofte, fordi de leger.

Klik for større billede


Efter en dejlig frokost på en fortovsrestaurant ved siden af Citadellet (i skygge) fortsætter vi mod Marseille. Vi kører stort set parallelt med motorvejen, men selvom det tager lidt længere tid på landevejen kan det klart anbefales, hvis du vil have de små ting med på vejen. Vi kommer igennem mange små charmerende landsbyer og lavendelmarker, hvor vi stopper og holder et par pauser. Det er dog lige før det er mere behageligt i bilen for varmen er næsten for voldsom – selv i skygge.

Klik for større billede


Endelig holder vi ved det store blå Middelhav. Den friske brise er befriende. Vi kører ud til en lille by med navnet Carro med udsigt til Cap Couronne vest for Marseille.

Klik for større billede


Vi går en tur på havnefronten og smutter ned på stranden og får en dukkert. På den ene side af bugten er det dybe Middelhav med store bølger og masser af aktiviteter på vandet så som vandscooter, motorbåde med mere. På indersiden af bugten, ind mod havnen er vandet mere stille og børnevenligt. På molen står fiskerne side og side i håb og at fange frisk aftensmad. På kajen bliver der pudset og nusset med både og fiskegrej. Herlig aktivitet og noget for en hver smag.

Klik for større billede


På denne mole er der afsat speciel holdeplads til campingvogne og autocampere. Dem der kommer først får første parket, men ellers er det meget fin service at man kan komme til at parkere i det hele taget og så tæt på vandet.

Klik for større billede


I morgen har Tour de France rytterne hviledag og skal transporteres til Narbonne. Vores plan er at køre de kilometer i aften. Vi spiser et dejligt aftenmåltid på havnen, inden vi kører. Mathias falder hurtigt i søvn i bilen efter en dag med mange oplevelser og indtryk. Vi nyder turen gennem det flade og opdyrkede Sydfrankrig mod vest, inden vi triller ind på campingpladsen ved Narbonne Plage (strand) og kryber straks til køjs. Vel fremme. I morgen har vi også hviledag, men det bliver her på stranden. Så skal vi også lige have gjort rent, provianteret og andre praktiske gøremål.
Vi skal så småt til at gøre klar til Pyrenæerne, der bliver den største udfordring på hele vores rejse. Alpernes var også en udfordring, men Pyrenæerne er af en hel anden karakter, som vi ikke havde tænkt på hjemmefra.
På gensyn i overmorgen.

Køredata

I dag har vi kørt: 457 km
Samlet antal km afgang fra siden Danmark: 4297

Klik for større billede


Vogntog og udstyr

Vi kørte i en Kia Carens CRDI 2,0 diesel, som trak særdeles godt.
Kias hjemmeside: www.kiamotors.dk
Se dieselforbrug under faktaoplysninger.

Campingvognen var en Hobby Excellent Easy UFe med dobbeltseng, køkken, badeværelse og siddegruppe.
Hobbys hjemmeside: www.caravans.dk

Solsejl fra Isabella.
Læs mere her www.isabella.net

Cyklen er af mærket Mosquito XPlicit.
Læs mere på www.mosquito.dk

Den lille cykel er kun med for sjov.

Campingplads

Vi boede på
Alpes Dauphiné i Gap
Pris: 18,50 Euro
3 voksne, 1 baby og strøm (10 Ampere)

Faktaoplysninger om Tour de France turen

Få alle fakta for Anne-Vibeke Isaksen og Rasmus Schønnings Tour de France med Campingvogn.

Inklusiv kørte kilometer, diesel- og gasforbrug, informationsmateriale, rejsebøger og campingpladser m.m.

Klik Her

Klik for større billede


Dagens etape – 219 km

Gap - 0 km.
Lettret - 9 km.
Curbans - 16 km.
Theze - 33 km.
Valernes - 45 km.
Plan-de-la-Baume - 50 km.
Sisteron - 52 km.
Les Bons-Enfants - 57 km.
Peipin - 59 km.
Les Paulons - 64 km.
Châteauneuf-Val-Saint-Donat - 65 km.
Les Mees - 74 km.
Dabisse - 81 km.
Les Pourcelles - 85 km.
Oraison - 88 km.
Les Buissonnades - 92 km.
Le Bars - 94 km.
Villedieu - 102 km.
Vinon-Sur-Verdon - 114 km.
Saint-Paul-Les-Durance - 121 km.
Rians - 138 km.
Pourrieres - 153 km.
Trets - 161 km.
Peynier - 165 km.
Côte du Jaillet - 170 km.
Auberge-Neuve - 177 km.
Le Nogis-Neuf - 189 km.
Plan-De-Cuques - 190 km.
Marseille - 219 km.

Se hele ruten på www.letour.fr

Resultater

Vinderen af dagens etape: Jakob Piil 5t 9m 33s
Den gule førertrøje bæres af:Lance Armstrong 45t 46m 22s


Se også...
Webshop Webshop:
Anne-Vibeke Rejser - Frankrig Rundt

DVD'er

Anne-Vibeke Rejser - Frankrig Rundt

Tour de France er verdens hårdeste cykelløb. I 2003 var det 100 år siden den første Tour de France blev kørt og med undtagelse af meget få steder er det selv samme rute som i 1903, der blev kørt.
Det hele startede under Eiffeltårnet, herefter gik turen gennem Fontainebleau, Champagne, Bourgogne, langs Rhônefloden, over Alperne, ned til Middelhavet, over Pyrenæerne, ud til Atlanterhavet, op gennem Vestfrankrig, for til sidst at følge Loirefloden tilbage til Paris og Champs Elysées.

Varighed: 3 x ca. 25 minutter

DKK 100,00

Campingdanmark.dk
Seneste nyt
AL-KO
Bøjden Strand Feriepark
Neergaard