Af: Anne-Vibeke Isaksen
•
Fotograf: Rasmus Schønning
Tour de France 2003 - Dag 14 Gaillac - Saillagouse
Det skulle vise sig at blive en dag med meget lidt plads. Der er godt nok højt til himlen og solen skinner som aldrig før, men dagens etape er ikke lige præcis skræddersyet til kørsel med campingvogn. Som fører af vognen er jeg virkelig kommet på arbejde. Også selvom vi ikke kører ind i Toulouse, hvor dagens etape starter.
Klik for større billede
|
Vi er så vidt muligt ikke kørt ind i de store byer. Ikke fordi der ikke er noget at se, men fordi vi har campingvognen med hele tiden, og det er ofte ikke til at parkere og selv i halvstore byer har vi været tæt på at lave trafikprop. Det er knapt så sjovt. Forståeligt nok bliver man enormt upopulær blandt andre bilister. Lige syd for Toulouse gør vi det første stop. Canal du Midi som forbinder Atlanterhavet med Middelhavet går her. Et oplagt sted for frokost.
Klik for større billede
|
Jeg har altid været fascineret af sluser og af en eller anden grund kan man sidde time efter time og se både sluses op eller ned til passende vandstand, så de kan sejle videre. Det er meget enkelt. Bådferie er lidt af et tilløbsstykke i Frankrig, og man behøver ikke nogen erfaring for at leje de forholdsvis store både. Det er både godt og ondt.
Klik for større billede
|
Jeg får en snak med slusevagten, der fortæller, at han kommer meget igennem på en sommer, men for det meste går det godt. Problemet er at han kun kan fransk og turisterne kommer ofte fra udlandet og forstår, hvis noget, så kun lidt fransk. Mens vi står og taler kommer der både hollændere og australiere og det går heller ikke for godt med at sluse, men det lykkes. Og til stor morskab for os andre på land. (Undskyld).
Klik for større billede
|
Så er det lettere at køre med campingvogn, selvom vi i senere på ruten får vores sag for. Små byer er heller ikke altid det bedste sted at komme. Flere gange er vi simpelthen bare nød til at køre lige ud fordi vogntoget er for langt til at dreje i det sving vi skulle have taget. Så må vi finde andre små veje for at komme tilbage på ruten igen. De giver nogle ekstra kilometer omvej, men der er ikke at gøre ved det.
Klik for større billede
|
Det er også et problem, når der kommer modkørende, som skal forbi. Det er med ”tungen lige i munden”, at jeg må køre helt ud i den ene side og udnytte hver en centimeter for at lukke modkørende forbi.
I Mirepoix går det galt. Det lykkedes mig at trække så meget til siden, at den modkørende kan komme forbi, men da jeg skal videre må jeg dreje en anelse uden om et træ, hvilket resulterer i at bagenden af campingvognen svinger ud og rammer et træ. Det er heldigvis kun ganske lidt, men bagskærmen flækker og lygtekonsollen i højre side sidder løs. Det er den helt klassiske fejl, når man drejer
med vogntoget. Heldigvis virker lygterne og alle ledninger
er intakte, så vi klarer den med gaffetape.
Klik for større billede
|
Vi nærmere os Pyrenæerne, hvor bjergtinderne rejser sig foran os. Det går op for mig, at det der i virkeligheden bliver den største udfordring på hele vores Tour de France er de næste dages etaper. Det skyldes primært, at vejforholdene er helt anderledes i Pyrenæerne end i Alperne. På disse kanter har man slet ikke den samme trafik som i Alperne og det er vel derfor, at vejnettet er så meget anderledes.
Klik for større billede
|
Men smukt er det. Vi kører med den brusende flod på den ene side og de lodrette klippevægge på den anden. Mange steder skiltets der med stenskred. Vejen snor sig smukt og elegant, og de steder hvor det ikke har været muligt at bygge den ved siden af floden, skærer den sig gennem bjerget. Fuldstændig uberørt af, at der ikke er meget plads til en campingvogn.
Heldigvis er der ikke så meget trafik og heldigvis er der flere mødesteder, så det går fint der ud af og vi fortsætter, selvom det ikke skal være nogen hemmelighed, at det lige var oppe at vende i bilen, om vi skulle finde en alternativ rute. 5281
Klik for større billede
|
I en meget lille bjergby Usson-les-Bains 44 km før mål går ruten endnu længere op over bjerget, og vi beslutter os for at køre uden om. Vejen er i forvejen stejl, smal og snoet og på kortet kan vi se, at vejen over bjerget er mindre og med sikkerhed mere stejl. Nedkørslen til Ax-Les-Thermes er ca. 15 km lang, hvilket også er med i vores overvejelser. Bilen ville godt kunne trække campingvognen over passet, hvis ellers der er plads nok på vejene.
Klik for større billede
|
Det betyder til gengæld en omvej på 125 km i bjergene, hvilket tager 2-3 timer på disse veje, men det er da bare ikke noget at gøre ved. I byen Saillagouse når vi ikke længere, og må finde en campingplads. Vi kører ind på den mest hyggelige lille plads fyldt med høje tujaer. Som om det ikke skulle være nok for en dag, ja så er det møje og besvær, at jeg får campingvognen ind på plads. Tujaerne står meget tæt og der skal drejes for at komme ind på plads.
Klik for større billede
|
Men det lykkedes – også uden flere skrammer, og da campingvognen står der, er det meget hyggeligt. Vi snupper en hurtig gang aftensmad og kryber til køjs. I dobbeltsengen er der egentlig heller ikke så meget plads, men det er kun fordi Mathias sover sammen med os. Til gengæld er det ualmindelig hyggeligt.
I håb om mere plads i morgen.
Godnat.
Køredata
I dag har vi kørt: 322 km.
Samlet antal km afgang fra siden Danmark: 4902 km.
Tips til bjergkørsel
Vi har samlet alle vores erfaringer om bjergkørsel med campingvogn i en artikel.
Hvis du gerne vil læse den så
Klik Her
Klik for større billede
|
Vogntog og udstyr
Vi kørte i en Kia Carens CRDI 2,0 diesel, som trak særdeles godt.
Kias hjemmeside: www.kiamotors.dk
Se dieselforbrug under faktaoplysninger.
Campingvognen var en Hobby Excellent Easy UFe med dobbeltseng, køkken, badeværelse og siddegruppe.
Hobbys hjemmeside: www.caravans.dk
Solsejl fra Isabella.
Læs mere her www.isabella.net
Cyklen er af mærket Mosquito XPlicit.
Læs mere på www.mosquito.dk
Campingplads
Vi boede på
Camping Le Lido (Gaillac)
Pris: 12,70 Euro
3 voksne, 1 baby og strøm (6 ampere)
Faktaoplysninger om Tour de France turen
Få alle fakta for Anne-Vibeke Isaksen og Rasmus Schønnings Tour de France med Campingvogn.
Inklusiv kørte kilometer, diesel- og gasforbrug, informationsmateriale, rejsebøger og campingpladser m.m.
Klik Her
Mere information
I forbindelse med Tour de France med Campingvogn har Anne-Vibeke Isaksen og Rasmus Schønning m.fl. produceret 3 Tv-programmer. Sendetiderne bringes her på portalen.
I løbet af vinterhalvåret holder Anne-Vibeke foredrag hos en lang række Hobby-forhandlere rundt omkring i landet. Hold øje med din lokale Hobby-forhandlere, hvis du er interesseret.
Kommentar og spørgsmål kan mailes til Anne-Vibeke Isaksen på anne-vibeke@rejsejournalisten.dk
Klik for større billede
|
Dagens etape – 197 km
Toulouse - 0 km.
Odars - 5 km.
Fourquevaux - 9 km.
Labastide-Beauvoir - 13 km.
Cessales - 22 km.
Villefranche-De-Lauragais - 28 km.
Gardouch - 31 km.
Saint-Michel-De-Lanes - 41 km.
Salles-Sur-L'Hers - 45 km.
Pech-Luna - 57 km.
Les Bessous - 68 km.
Mirepoix - 75 km.
La Bastide-De-Bousignac - 80 km.
Camon - 88 km.
Sonnac-Sur-L'Hers - 93 km.
Chalabre - 96 km.
Villefort - 100 km.
Puivert - 105 km.
Nebias - 112 km.
Quillan - 120 km.
Belvianes-Et-Cavirac - 124 km.
Saint-Martin-Lys - 129 km.
Axat - 133 km.
Gesse - 143 km.
Rouze - 155 km.
Mijanes - 157 km.
Port de Pailhéres - 168 km.
Ascou - 183 km.
Ax-Les-Thermes - 187 km.
Ax 3 Domaines - 197 km.
Se hele ruten på www.letour.fr
Resultater
Vinderen af dagens etape: Gilberto Simoni 5t 31m 52s
Den gule førertrøje bæres af: Lance Armstrong 61t 7m 17s
 |
Webshop: |
 |
DVD'er
Anne-Vibeke Rejser - Frankrig Rundt
Tour de France er verdens hårdeste cykelløb. I 2003 var det 100 år siden den første Tour de France blev kørt og med undtagelse af meget få steder er det selv samme rute som i 1903, der blev kørt. Det hele startede under Eiffeltårnet, herefter gik turen gennem Fontainebleau, Champagne, Bourgogne, langs Rhônefloden, over Alperne, ned til Middelhavet, over Pyrenæerne, ud til Atlanterhavet, op gennem Vestfrankrig, for til sidst at følge Loirefloden tilbage til Paris og Champs Elysées.
Varighed: 3 x ca. 25 minutter
|
 |
Artikler: |
 |
Links: |
 |
Google ads: |