Af: Anne-Vibeke Isaksen
•
Fotograf: Rasmus Schønning
Tour de France 2003 - Dag 20 La Roche sur Yon - Ancenis
Det skulle vise sig at blive en lidt mærkelig dag. Vi skulle ikke køre så langt, men det kom vi godt nok til. Hvad man ikke har i hovedet, har man i benene. Vi er nået til det vestligste punkt på hele ruten og den sydlige del af Bretagne, hvor naturen igen ændrer sig drastisk.
Klik for større billede
|
Efter en god nats søvn på campingpladsen gør vi klar til afgang. Ved samme lejlighed finder jeg ud af at det ene digitale kamera mangler. Vi roder alt desperat igennem, men finder det ikke. Så er gode råd dyre for der er mere end 500 billeder i det. Det vil sige billeder fra de sidste 5-6 dage. Det må bare ikke ske, men er altså sket alligevel. Jeg ringer til Otard i Cognac, hvor vi var sidst på dagen i går. De har det heldigvis og tilbyder at sende det til Danmark, men vi vælger i stedet at hente det, selvom det betyder en ekstra køretur på godt 700 km. Pernille og Mathias bliver på campingpladsen imens.
Klik for større billede
|
Midt på eftermiddagen er Rasmus og jeg tilbage og vi kan langt om længe starte dagens etape, men heldigvis med vores kamera i hånden. Sidst på eftermiddagen når vi Pornic, der er årets Tour de Frances vestligste punkt og en meget charmerende lille havneby. Vi parkerer nede langs havnefronten uden problemer og lader vogntoget stå der, mens vi går en tur rundt i de hyggelige maritime gader.
Klik for større billede
|
På Le Bout du Monde (Verdens Ende) spiser vi aftensmad, der næsten som en selvfølgelighed består af alt godt fra havet. Vi får to store fade med mere end 10 forskellige slags skaldyr og fisk. Det er bare så lækkert.
Pris: 13 Euro pr. person.
Klik for større billede
|
Kl. 20.30 starter vi først dagens etape, hvilket er det seneste tidspunkt på hele turen. Men vi skal også kun kører 49 kilometer til Nantes. Vi kører et stykke videre og finder en dejlig campingplads lige ned til Loirefloden. Selvom det bliver mørkt nyder vi de sidste lune timer foran campingvogn, inden sengetid.
I morgen skal vi køre til Paris, hvor sidste etape køres og vi glæder os til udfordringen Champs Elysées. Det store spørgsmål er om vi kan få campingvognen med ind på vel nok en af verdens mest kendte gader. Det ville jo være stort og en god afslutning.
Mere om det i morgen.
Køredata
I dag har vi kørt: 210 km. (+ 715 km frem og tilbage til Cognac)
Samlet antal km afgang fra siden Danmark: 7041 km.
Klik for større billede
|
Vogntog og udstyr
Vi kørte i en Kia Carens CRDI 2,0 diesel, som trak særdeles godt.
Kias hjemmeside: www.kiamotors.dk
Se dieselforbrug under faktaoplysninger.
Campingvognen var en Hobby Excellent Easy UFe med dobbeltseng, køkken, badeværelse og siddegruppe.
Hobbys hjemmeside: www.caravans.dk
Solsejl fra Isabella.
Læs mere her www.isabella.net
Cyklen er af mærket Mosquito XPlicit.
Læs mere på www.mosquito.dk
Campingplads
Vi boede på
Camping á la Ferme, La Roche sur Yon
Pris: 9,50 Euro (Vi betalte ikke for standpladsen 4,50 Euro)
3 voksne, 1 baby og strøm (10 ampere)
Faktaoplysninger om Tour de France turen
Få alle fakta for Anne-Vibeke Isaksen og Rasmus Schønnings Tour de France med Campingvogn.
Inklusiv kørte kilometer, diesel- og gasforbrug, informationsmateriale, rejsebøger og campingpladser m.m.
Klik Her
Mere information
I forbindelse med Tour de France med Campingvogn har Anne-Vibeke Isaksen og Rasmus Schønning m.fl. produceret 3 Tv-programmer. Sendetiderne bringes her på portalen.
I løbet af vinterhalvåret holder Anne-Vibeke foredrag hos en lang række Hobby-forhandlere rundt omkring i landet. Hold øje med din lokale Hobby-forhandlere, hvis du er interesseret.
Kommentar og spørgsmål kan mailes til Anne-Vibeke Isaksen på anne-vibeke@rejsejournalisten.dk
Klik for større billede
|
Dagens etape – 49 km
Pornic - 0 km.
Le Port - 9 km.
Arthon-En-Retz - 12 km.
Chemere - 15 km.
Le Pont-Beranger - 21 km.
Port-Saint-Pere - 27 km.
Saint-Leger-Les-Vignes - 29 km.
Bouaye - 32 km.
Bouguenais - 39 km.
Reze – 44 km.
Nantes - 49 km.
Se hele ruten på www.letour.fr
Resultater
Vinderen af dagens etape:
Den gule førertrøje bæres af:
(skrives på, når dagens etape er afsluttet)
 |
Webshop: |
 |
DVD'er
Anne-Vibeke Rejser - Frankrig Rundt
Tour de France er verdens hårdeste cykelløb. I 2003 var det 100 år siden den første Tour de France blev kørt og med undtagelse af meget få steder er det selv samme rute som i 1903, der blev kørt. Det hele startede under Eiffeltårnet, herefter gik turen gennem Fontainebleau, Champagne, Bourgogne, langs Rhônefloden, over Alperne, ned til Middelhavet, over Pyrenæerne, ud til Atlanterhavet, op gennem Vestfrankrig, for til sidst at følge Loirefloden tilbage til Paris og Champs Elysées.
Varighed: 3 x ca. 25 minutter
|
 |
Artikler: |
 |
Links: |
 |
Google ads: |