CampingDanmark.dk

18.12.08

Af: Hans Reckweg
Bogmærk eller del
 

Fransk udmærkelse til Kroatisk campingplads

Slatina Camping i Martiniscica
på øen Cres har modtaget den franske SITEO pris for miljømæssige tiltag.

Klik for større billede


Fransk udmærkelse

På en turistmesse i Lyon i Frankrig har den kroatiske campingplads Slatina Camping modtaget den franske SITEO pris, det er særlig interessant, idet det er første gang en kroatisk campingplads opnår en fransk udmærkelse.

Klik for større billede


Slatina Camping

Slatina Camping som har plads til 400 enheder, startede i 2007 et projekt som skal forbedre forholdet mellem hundeejere og ikke hundeejere. Der er indrettet hundebade, særlige stier til hundeluftning og hundetoiletter. Alle hunde på pladsen skal bære identifikation og hundeejerne forpligter sig til at overholde pladsens regler ang. hunde på pladsen, særlig med henblik på hygiejne.

I 2008 er pladsen blevet godkendt efter ISO 14001, en miljøstandard  som pladsen forpligter sig til at overholde. Denne godkendelse har ligget til grund for tildelingen af den franske pris.
Campingpladsen dækker et areal på 15 hektar, er beliggende ca. 1 kilometer uden for byen Martinšćica og 27 kilometer fra øens hovedby, Cres.

Der er handicapvenlige sanitære forhold på den moderne plads, ligesom der også er specielt indrettede vaskerum for børn, puslerum osv. Vaskeri med tørre og strygemuligheder er også til disposition.

Der er flere spisesteder, fritids og sportsarealer, mulighed for at få fyldt sine gasflasker, en familielejlighed, og ikke at forglemme mulighed for at have sin båd med på pladsen som har egne bådramper.

Se også...
Links Google ads:
Campingdanmark.dk
Seneste nyt
Cabby
CampingShop.dk
Dometic/Waeco
  Glemt kodeord?