CampingDanmark.dk

9.7.08

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Ring of Kerry – Irlands perle

Det tager ca. tre dage at køre til Irland, men man kan alligevel godt rejse på camping, selvom man kun har en uges ferie. Efter nogle timers flyvning mellem København og Dublin, sidder vi bag rettet i autocamperen klar til at indtage de irske landeveje.

Efter nogle timers flyvning mellem København og Dublin, sidder vi bag rettet i autocamperen klar til at indtage de irske landeveje

Efter nogle timers flyvning mellem København og Dublin, sidder vi bag rettet i autocamperen klar til at indtage de irske landeveje


Irland har længe stået på vores ferie-ønskeliste, men den lange køretur med eget vogntog til og fra landet har fået os til at vælge andre destinationer. Du skal nemlig regne med fem-seks dages transport til og fra Irland, hvis du har campingvogn på krogen. Da vi fandt ud af, at vi kunne flyve til Dublin og leje en autocamper tæt på lufthavnen, var der ingen tvivl. Det hele blev bestilt via internettet og alt gik efter planen. Vi blev hentet af charmerende Stephen i lufthavnen og på de få minutter det tog at køre til udlejningsstedet, fik han også til at føle os velkommen.

Det var for koldt til at bade, men Mathias kunne sagtens nøjes med en hoppetur iført godt med regntøj og gummistøvler

Det var for koldt til at bade, men Mathias kunne sagtens nøjes med en hoppetur iført godt med regntøj og gummistøvler


Kort gennemgang

For en sikkerhed skyld fik en kort og præcis gennemgang af autocamperen. Selvom vi har prøvet det mange gange før, hører det med til proceduren. Stephen ville være sikker på at vi følte os godt tilpas. Det gjorde vi. Vi fik også et kort, så vi kunne finde ud af byen og tilbage igen, når autocamperen skulle afleveres syv dage senere. På kortet kunne vi også se supermarkeder, så vi kunne proviantere.

Irerne kører i venstre siden, men det vender man sig hurtigt til. Det er ikke så slemt, når der kører nogen foran en. Det værste er rundkørsler og veje uden biler. Her kommer man lettere i tvivl. Ude på landet møder vi en utrolig gæstfrihed og bliver budt velkommen af alle vi møder. Det være sig tankstationer, restauranter og campingpladser. Det er let at finde rundt og der er ikke de store afstande, så man kan nå en del på dag.

Den populære statue af Charlie Chaplin

Den populære statue af Charlie Chaplin


Glem ikke Ring of Kerry

Ring of Kerry er en vej, der går hele vejen rundt om halvøen Iveragh på vestkysten. Vejen er de fleste steder meget smal, så man kan ikke kører så hurtig. Alligevel kan de 166 km nås på en god lang dag. Der er få turistattraktioner. Ud over et par museer, kan man f.eks. se en lille statue af Charlie Chaplin, der besøgte byen Waterville mange gange. Men det er den utrolig smukke natur, der trækker. Den er uberørt og der er højt til loftet. Det specielle er også, at den kuperede klippekyst, som ligger ud til Atlanterhavet. Her passerer Golfstrømmen, hvilket gør, at der gror høje palmer i den ellers barske natur. Et flot syn. Der er mange gode vandreture på halvøen, men vi har to små børn med, så det bliver det bliver til kortere, hvor Mie på 1 år kan nyde turen i bærestolen. Vi stopper også ved flere strande, hvor vi kan komme ud og mærke den friske luft.

Mathias havde fyldt lommerne med gulerødder, som han gav til æslet

Mathias havde fyldt lommerne med gulerødder, som han gav til æslet


Husk gulerødder

På en af de få rastepladser på ruten møder vi en fortællerglad irer, der har medbragt et æsel. Han fortæller os om livet i Kerry i gamle dage, hvor æslerne blev brugt til at transportere tørv. Det var et hårdt liv præget af meget fattigdom. Irerne er stadig et hårdtarbejdende folk, selvom det ikke står målt med fortidens opgaver.

Vores børn Mie og Mathias er mere interesseret i æslet, som finder ud af at vores medbragte gulerødder er gode. Ikke så dårligt at være irsk turist-æsel.

Der er en fantastisk udsigt overalt i Irland

Der er en fantastisk udsigt overalt i Irland


Forskellige campingpladser

Der er ikke overvældende mange campingpladser i Irland, men de ligger så man sagtens kan planlægge sin rejse efter det. I mere turistede områder som f.eks. Ring of Kerry er koncentrationen også større. Vær opmærksom på, at de fleste pladser kun har åbent fra maj til midt i september. Få pladser er åbne hele året. Standarden er meget forskellig. Lige fra en græsplæne bag en pub, hvor man bruger pubbens faciliteter til mere såkaldte almindelige pladser med reception, facilitetsbygning osv. Servicen er i topklasse. At campere i autocampere er det mest almindelige syn i Irland. Prøv det så ved du hvorfor.

Klik for større billede


Faktaboks

Turistinformation fås gennem Tourism Ireland, Købenahvn, tlf. 33 17 72 34 eller www.tourismireland.com. Meget brugbart brochuremateriale.

Autocamperen lejede vi gennem Kemp Easi Motorhomes i Dublin. Læs mere på www.kamp-easimotorhomes.com eller skriv til info@kamp-easimotorhomes.com (på engelsk). Her finder du også priser, der varierer lidt i forhold til sæson og type autocamper. Priserne starter fra ca. 800kr. pr. dag excl. forsikring.

Vi fløj med SAS. Tjek tider og priser på www.sas.dk. Priser afhænger igen af antal, tidspunkt og sæson. Priserne starter fra ca. 3.600 pr. voksen tur/retur.

Klik for større billede


Se rejseprogram om Irland på TV

Mandag d. 7.8. startede Anne-Vibeke Rejser – Irland Rundt på Tv-stationen DK4.

Programmet genudsendes flere gange i løbet af august.

Se mere her: www.dk4.dk
Skriv Anne-Vibeke i søgefeltet

Se også...
Links Annonce:
Campingdanmark.dk
Seneste nyt
Slagelse Camping og Fritid
Camp-let
Campingbranchen
Annoncer på CampingDanmark
  Glemt kodeord?