| Om CampingDanmark | Facebook | Nyhedsmail | Klub | Forum | Det sker | Shop | Opslagstavle | Rejseblog | NetTv | Foto | Link |
|
Campingferie kan godt være andet end campingvogn og telt. Har I måske prøvet en campingferie i en campinghytte? Hvis ikke, så skulle I prøve det…
TopCamp Kattegat Strand Camping har de dejligste luksus campinghytter med plads til seks personer. Campinghytterne ligger i tre små klynger og alle med udsigt til Kattegat. Hver lille klynge, der består af syv huse, har sin egen farve og ligger i en cirkel med en legeplads for de allermindste i midten. Lejerne af campinghytterne har adgang til samtlige faciliteter på pladsen, som hvis man bor i egen campingvogn eller telt.
Campinghyttens indretning
Campinghytten på Kattegat Strand Camping er rigtigt smagsfuldt indrettet. Farven fra huset går igen i indretningen, så man føler genkendelighed, så snart man træder ind i huset. Når man kommer ind i huset, går man direkte ind i spisestuen. Indgangspartiet og vinduespartiet på den modsatte side er bygget af glas som kan åbnes helt om sommeren, så man får en slags overdækket terrasse. Gulvet er belagt med klinker så det er meget rengøringsvenligt. Spisestuen er indrettet med et elipsebord med 6 stole og på væggene på begge sider er der små knager med plads til overtøj. Det lyder måske ikke så smart at der er plads til overtøjet i spisestuen, men her skal man tænke på, at hytter på danske campingpladser kun må være 25 m2, så det er med at udnytte pladsen så optimalt som muligt og dette synes jeg er kendetegnet i campinghytterne på Kattegat Strand Camping.
Køkken
Når man går til højre i spisestuen træder man direkte ind i køkkenet og stuen. Køkkenet har det hele og på en længde af blot 2,5 m. Køkkenvæggen har både et rimeligt stort køleskab med 3 hylder og lille frostboks og et super komfur med integreret opvaskemaskine, som lige kan rumme opvasken efter et måltid mad for hele familien. Køkkenet er desuden fuldt udstyret med service til 6 personer samt skabsplads til at opbevare sine medbragte kolonialvarer, så det ikke skal står på køkkenbordet eller i medbragt kasse eller bærepose. Modsat køkkenvæggen er stuen med en lille lænestol, sofabord og en trepersoners sofa. På væggene hænger også en lille fladskærm med dvd-afspiller.
Soveafdeling - med plads til seks personer
Soveafdelingen til alle seks personer findes til venstre for spisestuen. Soveværelset med loft til kip består af en dobbeltseng, sengebord, og et smalt skab med plads til tøj. Desuden findes der en hylde, i loftshøjde, på tværs af rummet med plads til opbevaring af rejsetasker. Vinduet i soveværelset vender mod øst og Kattegat, så man kan ikke andet end at nyde den dejlige udsigt fra morgenstunden. Værelset med køjesenge indeholder foruden køjesenge, et smalt klædeskab og stige til hemsen. Hemsen består af 2 madrasser og der er desuden vindue og fuld stå højde på hemsen, hvilket gør det muligt for voksne også at opholde sig der.
Skabsplads
Skabspladsen i campinghytten er ikke så rummelig, men fint hvis du bare er fire personer. Problemet er dog ikke større end at du her kan benytte de super gode vaskeforhold der findes på Kattegat Strand Camping. Så der er heller ikke grund til at fylde bilen med tøj, så du både kan klare en uges ferie med syv dage sol og sommer, samt syv dage med skyer og regn.
Badeværelse med gulvvarme
Selvom badeværelse ikke er ret stort har det både en brusekabine, et toilet og et skab med håndvask til at opbevare toiletsager. Badeværelset har både vindue med matteret glas og gulvvarme, så der er rigtig god mulighed for et ordentligt klima på badeværelset, hvilket er dejligt, når man er mange på lidt plads.
Terrasser
På begge sider af campinghytten findes der små terrasser. Der er til hver hytte dejlige solide havemøbler, to solvogne samt en grill.
Der er her på Kattegat Strand Camping tale om en luksus campinghytte, hvor ordet luksus virkelig kommer til sin ret, når de beskriver deres hytter.
| Se også... |
| Artikler: |
| Pladser: |
| Links: |
| Foto: |
| Google ads: |
|
|