| Om CampingDanmark | Facebook | Nyhedsmail | Klub | Forum | Det sker | Shop | Opslagstavle | Rejseblog | NetTv | Foto | Link |
|
Begivenheden sparkes i gang nytårsaften 2008, hvor et gigantisk midnatsfyrværkeri over Donau akkompagneres af et kor på 800 regionale sangere. Og det er så startskuddet til en kavalkade af kunstudstillinger og koncerter af internationalt tilsnit, der undervejs krydres af mere lokale indslag.
Linz – Europæisk Kulturhovedstad 2009
Fortid, nutid og fremtid vil gå arm i arm, når den østrigske by Linz næste år fejrer sin udnævnelse til Europæisk Kulturhovedstad 2009.
Med et overflødighedshorn af tilbud, der spænder over kunst, viden og historie, byder man velkommen til en fest, der varer 365 dage og vil få Donau til at danse vals gennem byen i hjertet af Öberösterreich.
Linz, der tidligere var kendt som hjemstavn for teknologi og industri, har de seneste årtier udviklet sig til et kreativt kraftcenter og pulserende centrum mellem øst og vest, og det glæder værtsbyen sig til at præsentere for publikum.
Blandt de internationalt orienterede tilbud kan man fremhæve udstillingen ”Best of Austria” på kunstmuseet Lentos (1. januar-10. maj). Den rummer fremragende kunstværker fra cirka 30 østrigske samlinger og museer. Musikalsk vil der 2. januar være verdenspremiere på en Philip Glass-symfoni, som Glass selv opfører sammen med Russel Davies. Historisk sættes der fokus på den nazistiske terror, borgerne i Linz oplevede under 2. Verdenskrig. Og så får Norge, Schweiz og Tyrkiet deres helt eget symposium, der hedder ”Ekstra Europa” og handler om nogle af de europæiske lande, der ikke er med i EU. Blot for at nævne et udsnit af de mange tilbud.
Linz omdannes til et levende gadeteater, udstillingsareal og musikscene.
Året igennem bindes det hele sammen af et væld af mindre festivaler, som ofte vil involvere det meste af byen og omdanne Linz til et levende gadeteater, udstillingsareal og musikscene. Der vil være skuespil, kunst og underholdning på torvepladser og gadehjørner. Arkitekterne får også lov til at vise, hvad de kan. Som optakt til kulturåret er der allerede opført et antal imponerende nybyggerier – for eksempel kan ”fremtidsmuseet” Ars Electronica Center nu smykke sig en illumineret tilbygning i glas på den venstre side af Donau-floden. Fra Linz slottets nye sydfløj kan man nyde den storslåede udsigt over hele byen. Siden sommeren 2007 har det 63 meter høje Videnstårn - Wissensturm - der ligger over for hovedbanegården i Linz, været centrum for litteratur og livslang læring. Og netop nu etablerer Johannes Kepler Universitet – opkaldt efter astronomen og matematikeren – en ny videnskabspark.
| Se også... |
|
|