Campingklejner med cognac
Klejner kan nemt tilberedes I en campingvogn, da man kun behøver et blus. Et åbent vindue eller et emfang er dog anbefalelsesværdigt da det kan give en del stegeos. Sørg for at vride/forme hele portionen, inden den skal koges.
Klik for større billede
|
Opskriften giver ca. 25 stk.
4 æggeblommer
50 g. sukker
1 spsk. cognac(hvis man ikke lige har 1 flaske cognac stående, kan man i de fleste supermarkeder købe små flasker med ca. 20 ml i.)
50 g. smør (blødgjort)
Reven skal af en ½ citron
1 tsk. bagepulver
200 g. mel
500-1.000 g. palmin til kogning (Afhængig af grydestørrelsen, klejnerne skal kunne dækkes godt af olien.)
Rør æggeblommerne luftige med sukker og cognac. Tilsæt citronskal og smør, derefter mel der er sigtet med bagepulver. Ælt dejen sammen, og læg den koldt mindst en time, gerne natten over.
Drys mel på bordet og rul dejen ud i 2-3 mm tykkelse.
Skær den i 2 cm brede baner, og skær dem i spidse aflange firkanter. Giv hver af klejnerne en ridse på langs, og træk forsigtigt den ene af de spidse ender gennem ridsen, så klejnen former sig.. Læg de færdig vredne klejner parat på en bakke eller lign.
Når alle er vredne, koges de i hed palmin. De skal have ca. 1 min i alt, husk at vende dem når de er lysebrune. Straks derefter lægges de til afdrypning på køkkenrulle eller andet fedtsugende papir.
Mere fra CampingDanmark.dk
 |
Annonce: |