CampingDanmark.dk

3.3.03

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Gas på campingmenuen

Vi kan vel hurtig blive enige om, at mad for de fleste er en vigtig del af ferien. Men der er mange fordomme omkring campisternes spisevaner, og en del tror bare vi lever af dåseøl. Men det er langt fra den virkelige verden.

Efter en skøn dag i skoven, hvor vi fandt masser af kantareller, stod aftensmaden på kantarelstuvning og bøffer på grillen.

Efter en skøn dag i skoven, hvor vi fandt masser af kantareller, stod aftensmaden på kantarelstuvning og bøffer på grillen.


Campingvogne og autocampere er veludstyrede

Langt de fleste campingvogne har i dag både køkken med køleskab, varmt og kold vand og tre gasblus. Men vi ser også flere og flere som både har alm. ovn og mikrobølgeovn, hvilket gør det muligt at kokkerere på samme niveau som hjemme. Der er bare lidt mindre plads. Vognenes veletablerede køkkener suppleres ofte med en grill, for i sær om sommeren er grillen nok det meste anvendte køkkenredskab bland campister. En af de bedste retter jeg har fået på grillen var i Ungarn, hvor vi først var på det lokale marked for at handle specialiteter. Dernæst forbi et af områdets vinslotte for at købe en god flaske. Og så hjem på campingpladsen og hygge med dejlig mad og skøn vin.
På en af mine sidste campingture, som gik til Klim Strand Camping ved Fjerritslev var jeg først i skoven og plukke kantareller, som blev til en fantastisk svampestuvning. Vi lagde et par bøffer af velhængt oksekød på grillen, og sammen blev det til en dejlig middag.

Combi Camp´ens køkken sidder således at det er meget enkelt at lave mad, selv om der ikke er stille op. Her er jeg kørt ned til en lille elv i Nordnorge for at spise frokost.

Combi Camp´ens køkken sidder således at det er meget enkelt at lave mad, selv om der ikke er stille op. Her er jeg kørt ned til en lille elv i Nordnorge for at spise frokost.


Teltvognens køkken er lige ved hånden

I Danmark produceres teltvogene Combi Camp og Camp Let, som egner sig til lidt lettere camping. På en tur til Nordkap op gennem Norges fantastiske landskaber, kørte vi ofte lidt væk fra alfarvej ned til en lille sø eller elv, og så kunne vi i ro og mag spise frokost, få en kop friskbrygget kaffe midt i storslået natur. Det er en af fordelene med at have ”huset på ryggen”.

Selv frysetørret mad tilberedt på det lille gasblus på fjeldet kan smage pragtfuld. Prøv selv.

Selv frysetørret mad tilberedt på det lille gasblus på fjeldet kan smage pragtfuld. Prøv selv.


Selv frysetørret mad kan smage fantastisk

En af de bedste måltider jeg nogen sinde har fået var på en vandretur ved Jostedalsbreen i Norge, hvor vi havde gået hele dagen i imponerende natur. Aftensmaden bestod af 250 g frysetørre chili con carne, hvor der bare skulle tilsættes en halv liter vand. Det lyder ikke af noget særligt, men når man sidder på fjeldet med den skønne fornemmelse af træthed i kroppen og har udsigt til en grøn gletscher sø, fjelde dækket af birketræer og blå aftenhimmel, så smager alt godt. Desserten bestod i øvrigt af friskplukkede vilde blåbær.

Restaurant på campingpladserne

De større campingpladser i Danmark har efterhånden en restaurant. Mange steder har jeg stødt på virkelig gode spisesteder til rimelige priser. Det bemærkelsesværdige er, at de både har fast food i form af burger og pizzaer, men også et a la carte menukort med både gode retter og vine.
Det er altså ikke bare i udlandet, at man som campist kan få sig en gastronomisk oplevelse. Vi er nok bare som udgangspunkt bedre til at gå på restaurant, når rejsen går uden for Danmarks grænser. Men der er ikke nogen grund til at holde sig tilbage. Spørger man nordmænd og svensker er dansk mad noget af det bedste i verden.

Disse tre piger fandt jeg i køkkenet på Bøsøre Camping, Fyn i gang med at stege friskfangede rødspætter. Den køling hvidvin blev der taget hul på allerede før spisetid.

Disse tre piger fandt jeg i køkkenet på Bøsøre Camping, Fyn i gang med at stege friskfangede rødspætter. Den køling hvidvin blev der taget hul på allerede før spisetid.


Stor glæde ved selv at tilberede

Den helt store gastronomiske oplevelse får du f.eks. efter en fisketur. Den fisk du selv har hevet i land smager af en eller anden grund bare bedre. På Bøsøre Camping på Østfyn mødte jeg i weekenden disse tre piger i campingpladsens køkken. Fisken var egen fangst og skulle nu nydes med nye danske kartofler, persillesovs og en kølig hvidvin, som pigerne havde taget hul på allerede under madlavningen. Ja, man har vel lært lidt af Floyd.
Campingpladserne har i dag køkkener med både gasblus og ovne, spm kan bruges til madlavning. Man skulle tro, at de primært blev anvendt af teltcampisterne, men det er ikke tilfældet. Jeg tror, mange også kommer der for fællesskabets og hygges skyld.

Resultatet af de tre piger anstrengelser. Velbekomme.

Resultatet af de tre piger anstrengelser. Velbekomme.


Faktaboks

En god campinggrill kan anskaffes fra 300,- og opefter. Engangsgrill kan købes på tankstationer og på de fleste campingpladser, som har egen butik.
Din lokale campingvognsforhandler har grill, der er velegnet på campingturen.
Vær opmærksom på, at grillen skal kunne pakkes godt sammen og helt ikke veje for meget.
Hvis I bare er to personer kan en lille bordgrill anbefales. Det er oftest en mere intim måde at grille på.
www.campingdanmark.dk kan du under emnet Madgas få gode ideer til retter, der egner sig til campingkøkkener.

Se også...
Links Annonce:
Campingdanmark.dk
Seneste nyt
Annoncer på CampingDanmark
Camp-let
Campingbranchen
  Glemt kodeord?