CampingDanmark.dk

15.1.09

Af: Helle Andersen Fotograf: Oase Outdoors
Bogmærk eller del
 

Oase Outdoors 2009: Tiden er til telt og tæthed

Familien, samværet og naturen er af primær betydning, når ferien 2009 skal planlægges viser en ny undersøgelse.

Den nye interview-undersøgelse rummer blandt andet detaljerede oplysninger om, hvordan finanskrisen indvirker på danskernes forbrugsmønster i 2009.

Den nye interview-undersøgelse rummer blandt andet detaljerede oplysninger om, hvordan finanskrisen indvirker på danskernes forbrugsmønster i 2009.


Lige nu er der måske nok lidt koldt, men uanset frost eller finanskrise er der en vis optimisme i vores ferieplanlægning for 2009. Og ifølge en nylig gennemført undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Zapera er der fremgang for familieferier, hvor vi kan høre græsset gro og bølgerne slå.

- Populært sagt får krisen os til at rykke tættere sammen og tættere på naturen, udtaler Henrik Arens, direktør i Oase Outdoors, som står bag gennemførelsen af undersøgelsen, der omfatter interview af 1022 danskere i alderen 25-65 år i perioden 27. november til 2. december 2008.
– Således er der fremgang for eksempelvis telt-, båd-, og campingvognsferien, mens der, med undtagelse af bed & breakfast og feriecentrene, er tilbagegang for ferier med fast matrikel.

Finanskrisen, og talen om finanskrise, har ifølge undersøgelsen hidtil konkret påvirket husstandens økonomi negativt for 22% af de adspurgtes vedkommende, ligesom 35%, heriblandt især kvinderne, forventer at finanskrisen vil påvirke deres forbrug, når det handler om større indkøb og investeringer, herunder ferier. 17% af de interviewede, heriblandt især personer i småbørns-familiealdersgruppen 30-39 år og igen især kvinderne, vil vælge en billigere ferieform i 2009 end året før.

Fra primitiv ferie til komfort, luksus og individualitet

At teltferie, og campinglivet i det hele taget, nyder stigende interesse, skyldes flere ting ifølge Henrik Arens, som de sidste femten år har fulgt udviklingen indenfor denne del af feriebranchen særdeles tæt. – Naturligvis betyder finanskrisen noget her og nu, siger han, og refererer til at 35% af undersøgelsens adspurgte bliver utrygge ved tidens megen tale om krise. – Således svarer cirka 8% da også, at de vil vælge telt- og campingferie med henblik på at spare penge, men derudover er jeg overbevist om, at denne ferieforms succes hænger sammen med det faktum, at teltferien gennem de sidste 5-6 år har udviklet sig fra at være primitiv ferie til at være en ferie, hvor man kan vælge præcis den grad af luksus, man ønsker sig.

Der er da vitterligt også ganske langt fra de første Outwell familietelte fra 1995 til den nye AvantGarde kollektion 2009, som Oase Outdoors for nyligt har lanceret. – Med luksuriøse telte som Ohio, Maryland og Arkansas er komforten i top. Her er der blevet skabt rigtig god plads. Og netop også plads til den individualitet i indretningen, som flere og flere sætter pris på, slutter Henrik Arens.

Interview-undersøgelsens samlede resultater kan ses på outwell.dk/presse.

Outwell familietelt anno 2009. Telt- og campingferie nyder stigende interesse. 8 % af undersøgelsens interviewpersoner vil vælge denne ferieform med henblik på at spare penge, men også tætheden med familie, venner og natur scorer højt i undersøgelsen.

Outwell familietelt anno 2009. Telt- og campingferie nyder stigende interesse. 8 % af undersøgelsens interviewpersoner vil vælge denne ferieform med henblik på at spare penge, men også tætheden med familie, venner og natur scorer højt i undersøgelsen.


Se også...
Links Google ads:
Campingdanmark.dk
Seneste nyt
Adria Caravan Aps
Caravelair
FDM - Campingpladser
Alan Rogers - Chateau de Boisson
Isabella - Jydsk Camping Industri A/S
  Glemt kodeord?