CampingDanmark.dk

7.4.05

Af: Pressemeddelelse
Bogmærk eller del
 

Forberedt på moskito-angreb

De fleste campister kender problemet med mange insekter i aften- og nattetimerne. Specielt under varme himmelstrøg kan det være problematisk, når man skal vælge mellem meget høje trykkende temperaturer i et hermetisk lukket fortelt og campingvogn, eller at blive forstyrret og stukket af insekter, som kommer ind med den friske luft.

Udluftsningskanalerne i Ambassador Alphas front kan indstilles efter behov.

Udluftsningskanalerne i Ambassador Alphas front kan indstilles efter behov.


Den danske forteltfabrik Isabella i Vejle har bl.a. haft denne situation i tankerne, da man nydesignede sin Alpha-serie. Her er nemlig et stort myggenetsvindue i højre gavl og to myggenetspaneler i forteltets front. Tilsammen giver de maksimale udluftningsmuligheder uden at familien udsættes for moskito-angreb. Det hører selvfølgelig med, at de gode udluftningsmuligheder også sikrer et endnu bedre indeklima, samtidig med at de reducerer omfanget af kondensvand og dermed luftfugtigheden i forteltet.

Alpha-serien består af to modeller, Ambassador Alpha og Commodore Alpha. Den væsentligste forskel er, at Ambassador har en dybde på 2,5 meter og Commodore en dybde på tre meter. Den nye designlinie manifæsterer sig bl.a. i højere vinduespartier med buede overkanter. Ud over et moderne design giver denne konstruktion også maksimalt lysindfald i forteltet. Karakteristisk er et dybere udhæng, som i siderne er ført helt ned til jorden. Blandt fordelene ved denne konstruktion er, at det øverste af forteltets front kan stå åbent, selv om det regner.
  
Alpha-serien har seks indgangsmuligheder. Nemlig to i fronten og to i hver gavl. Det giver stor fleksibilitet. Både når det handler om at finde den mest vejrrigtige indgang, og når det gælder indretningen i forteltet. Ambassador Alphas farver er tweed og skyblue, mens Commodore Alfa er i tweed og flax. Begge kombinationer er praktiske i brug og tidløse.

Læs mere her

www.isabella.net

Links Annonce:
Campingdanmark.dk
Seneste nyt
Alan Rogers - Valdemar Camping
Cabby
  Glemt kodeord?