| Om CampingDanmark | Facebook | Nyhedsmail | Klub | Forum | Det sker | Shop | Opslagstavle | RejseDagbog | NetTv | Foto | Link |
|
I forbindelse med Østersøen Rundt kørte Linette Isaksen og Carsten Panch denne Combi Camp. Begge er forholdsvis nye campister, der tidligere har været af sted med telt. Begge var meget begejstrede for at komme op i ”ståhøjde”, få en ordentlig madras at sove på samtidigt med, de stadigvæk sover i telt. Noget de påstår de aldrig vil gå væk fra.
Klik for større billede |
Combi Campen blev testet under ret specielle forhold, da den var med på en godt 4.000 km lang tur gennem bl.a. Rusland, De baltiske Lande og Kaliningrad. Vejforholdene var til tider helt forfærdelige, hvilket gjorde, den hoppede og dansede på krogen.
Det tog den ikke skade af, men vi gjorde det, at alt køkkengrejet blev pakket ind i bilen, mens vi kørte gennem disse lande. Det er ikke noget man normalt behøver at gøre.
Klik for større billede |
Sådan fortæller Linette og Carsten om vognen
Carsten:
Jeg er overrasket over hvor let den er at slå op. Det lyder måske overdrevet, men det tager virkelig kun 30 sekunder. Man åbner låget, løfter det rundt, så det bliver gulv. Herefter løftes to sidestænger, der spænder teltdugen ud og så er man på plads. Vil man have ekstra stabilitet køres de fire støtteben ned.
Linette:
Jeg har altid ret meget tøj med på vores rejser, og når det er med telt, ligger det i sportstasker i bilen. Denne gang lagde vi Combi Campens fortelt ind bag i bilen og så pakkede vi tøjet i magasinet under dobbeltsengen. Jakker og hvad man ellers lige kan få brug for i løbet af dagen lod vi ligge i bilen. Vi har som noget ekstra fået sat frontboks på. Det giver ekstra opbevaringsplads.
Det generer ikke mig at køre med Combi Campen bag på bilen. Man mærker ikke den er på og udsynet er godt. Den er også utrolig let at koble af og på og kan skubbes på plads af en person. Det overrasker mig.
Klik for større billede |
Carsten:
Jeg elsker at være ude i naturen, og det er pragtfuld at stå ude i det fri og lave mad. Skulle der komme dårligt vejr, er det let at køre køkkenmarkisen eller sætte solsejlet op. Hvis vi ligger længere tid et sted sætter vi forteltet på og så har vi dobbelt så meget plads som ellers. Sengen er også stor, så selvom vi engang får et par børn med, er der stadig godt med plads.
Køkkenet er praktisk, fordi det sidder uden på teltvognen. Man kan holde ind til siden og spise frokost uden at åbne for det hele. Der er lige det man skal bruge: køleboks, vand og gasblus. Der er godt med afsætningsplads, men man kunne godt bruge lidt mere skabsplads. Et tips ville være at lægge et skærebræt/bordplade oven på køleboksen.
Klik for større billede |
Plusser
Ekstrem let at køre med og slå op.
Påvirker brændstofforbruget minimalt = 0.
Stort opbevaringsrum under sengen.
Let at løfte madrassen og lamelbunden.
Lave mad i det fri er skønt.
Let at få læ under enten køkkenmarkise, solsejl eller fortelt.
Plads til mere end to voksne i dobbeltsengen, der i øvrigt er rigtig god.
God udluftning.
Man pakker på få minutter og kan køre videre – det giver en fornemmelse af ekstrem frihed.
Minusser
Mere skabsplads i køkkenet.
Spildevandstank / beholder.
Det er måske et minus at man ikke kan låse, men det er som at bo i telt.
Tag alle personlige ejendele med, når teltvognen forlades.
Klik for større billede |
Konklusion
Det kan siges meget kort. Vi elsker at sove i telt, men må også indrømme, at vi gerne vil have mere komfort. Med alt respekt for campingvogne, så er det ikke noget for os. Det at sove under teltdugen betyder for meget, og at den er så let at køre med og slå op.
Det er en fed måde at rejse på.
Næste tur
Det bliver nok i Danmark eller Sverige. Det ville være fedt at køre ned til en lille sø, og ligge helt for os selv ude midt i naturen. Kano og cykler skal med. Mulighederne er mange – ikke bare med teltvognen, men også alle de steder vi gerne vil se. Det skal være camping, så vi selv kan bestemme fart, retning og destination.
Klik for større billede |
Faktaboks
Totallængde med træk: 415 cm
Vognlængde: 302 cm
Højde: 112 cm
Bredde 170 cm
Areal: 8,3 m2
Egenvægt 350 kg
Egenvægt med påløbsbremse: 375 kg
Totalvægt: 500 kg eller 750 kg (750 kg = vægtafgift)
Undervogn: AL-KO aksel
Hjul: 10” (6 lags dæk)
King Size betyder, at teltvognen er indrettet med dobbelt lamelseng.
Fås også som ”Special” model med integreret sofa.
Comfort betyder bl.a. at Combi Campen har et De Luxe køkken og integreret køkkenmarkise, solsejl og fortelt.
Det komplette køkken indeholder rustfri stålbord med 3 gasblus, vask med vandhane, vanddunk, køleboks, skuffer, afsætningshylde.
Gulvtæppe til opholdrummet.
Frontboks: 265 liter
Magasin under sengen: 1 m3
Stor bagagebærer til bl.a. cykler
Trækker
Combi Campen blev trukket af en Kia Carens. Et vogntog, der kører rigtig godt sammen. Man kan knap mærke, at teltvognen er med.
Teltvognen kan trækkes af alle biler.
| Se også... |
| Google ads: |
|
|