CampingDanmark.dk

18.7.03

Af: Fam. Jensen
Bogmærk eller del
 

Forbrugertest: Frihed på to hjul med Combi Camp (2002-model)

Hvad gør man, når familiebudgettet ikke rækker til drømmen om en campingvogn, og bilens trækkraft i øvrigt heller ikke gør det. Løsningen kan hedde en
Combi-Camp, og det kan give uventede sidegevinster. Måske skyder man en hvid pind efter campingvognen, da den lette teltvogn tilbyder en fleksibilitet og en frihed, som de campister med de tunge “sneglehuse” kun kan drømme om.

Klik for større billede


Familien havde mulighed for at teste Combi-Camp
model Panda, der er den store familie-udgave af den danske teltvogn, på en 1700 km tur/retur ferie i Norditalien. Trækkraften er en Skoda Felicia, en dejlig bil, hvor man får meget for pengene i plads og fleksibilitet, men - hånden på hjertet - trækkraft og accelerationsevne er ikke noget at skrive hjem om.

Det var derfor med en vis spænding, da vi for første gang lagde os ud på landevejen med den store trailer bagpå. Den skulle trods alt sidde der bagude hele vejen ned gennem Europa og over Alperne, så bilen skulle helst ikke få åndenød på en flad, dansk landevej. Det gjorde den heller ikke.
Det var en oprigtig overraskelse. Selvfølgelig kan man mærke, at man har en 500 kg trailer bagpå, men faktisk ikke mere end man efter et stykke tid skal huske sig selv på, at den er der, når man skal rundt i svingene.
Manøvremæssigt er den meget kompakt og let at
håndtere. Næste opgave var at pakke Combi-Camp'en med godset til en 14 dages campingtur for to voksne og to børn. Vi lagde ikke voldsomme begrænsninger på os selv i udvælgelsen, også et omfattende udvalg af strandlegetøj, bolde, ennisketsjere, strandstole, og en ekstra transportabel seng til en middagslur i skyggen
kom med. Det meste af placeringen af udstyret giver sig selv i en Combi-Camp.

Klik for større billede


Køkkengrejet og maden til turen ryger om bagi i køkkenet, der er hægtet bagpå teltvognen i sin egen sektion. Tunge ting, der først skal bruges, når vi kommer frem, bliver stuvet ned i lastrummet i bunden af selve teltvognen, mens dyner og sengetøj bliver lagt på sin rette plads - sengene. Derefter bliver Combi-Camp'en lukket og de sidste tasker, der blandt andet omfatter her-og-nu-ting til turen bliver spændt på ¨taget¨ af Combi-Camp'en, der er indrettet som en stor bagagebærer.

Ned gennem Europa bliver det positive indtryk fra
denne første kørsel med Combi-Camp'en bekræftet.

Også med fuld ferieoppakning i vogntoget glider det let at sted, og selv med vores beskedne motorkraft kommer man en hel del lettere frem end campingvognene. Da der i stort set alle lande gælder de samme hastigheds- begrænsninger for
campingvogne og trailere er det først og fremmes op ad bakke man mærker forskellen, når man glider forbi ferie-kolonnerne af campingvogne med den langt lettere og langt mindre i den vindsfølsomme teltvogn.
Fremme på feriestedet gik det igen let med at slå
vognen op og denne gang også med det medfølgende fortelt. Det danner i ferien en hyggelig ramme om køkkenplads og dermed den ramme, hvor det daglige samvær foregår. Perfekte forhold til en sydlandsk ferie, hvor livet alligevel leves udenfor. Fra forteltet kan man sidde og følge livet på campingpladsen og glæde sig over friheden ved en Combi-Camp.

Læs mere om Combi Camp på
www.combicamp.dk

Links Annonce:
Campingdanmark.dk
Seneste nyt
Nordisk Camping Træf
PB Autocamper
  Glemt kodeord?