Af: Anne-Vibeke Isaksen
•
Fotograf: Rasmus Schønning
Fra syd til Nordpolen (11:11) – Gdansk/ Hjem
Vores tur rundt i Polen er ved at være slut. Den sidste feriedag skal nydes i kystbyen Gdansk. Vejret er helt i top, så her skal vi nyde de sidste dage. inden køreturen til Swinoujscie, hvor vi skal med færgen hjem.
Gdansks centrum blev total ødelagt under 2. Verdenskrig. Det ses ikke i dag.
|
Gdansks historiske centrum
Gdansk er meget anderledes i forhold til ALT det vi har set tidligere på denne rejse, men vi har også søgt ud i yderkrogene af Polen for at opleve det anderledes Polen. Det har til fulde lykkedes.
Gdansks centrum er yderst charmerende, men minder meget om en tysk hansestad. Gdansk kan fylde en hel historiebog og den strategiske gode beliggenhed ved kysten har betydet, at byen altid har været centrum for det ene eller andet. Selvom Gdansk er så historisk er der ikke mange huse, der er over 50 år gamle. 80 % af byens blev total smadderet i slutningen af 2. Verdenskrig. Man kan kun have stor respekt for den genopbygning byen har været igennem, fordi man fornemmer at man går i en 1600-tals by – dog blandet med moderne handelsmiljø.
Havnen er yderst charmerende
|
Flot havn
Havnen er meget charmerende. Der er pakhuse og mastekraner. Præcist som vi kender fra København. Byen menes at være grundlagt i år 997 og allerede dengang var Gdansk omladningshavn for varer til landene i Østersøen. De store huse på havefronten vidner også om rige handelsfolk, der boede prægtigt og styrede det frodige handelsliv fra dette sted.
Som turist kan man slentre rundt og nyde atmosfære enten på gåben eller fra en af de mange fortorvscafeer.
Se flere billeder fra Gdansk: www.campingdanmark.dk
Badeferie er også en mulighed i Gdansk
|
Skønne sandstrand
Det skønne ved en ferie til Gdansk er at man kan kombinere byferie med badeferie. Strandene ved Gdansk er fine sandstrande og vandet i Østersøen er lige så badevenligt på denne side, som vi kender det fra de danske sydkyster.
Er vejret til det er der kun en vej. Her i foråret skræver et strandbesøg kun en ekstra jakke eller trøje.
Her på Westerplatte startede 2. Verdenskrig 1. september 1939
|
2. Verdenskrig startede her
2. Verdenskrig startede i Gdansk eller Danzig, som fristaden hed på det tidspunkt. 1. september 1939 angreb krigsskibet ”Schleswig-Holstein” polske bastioner på halvøen Westerplatte, der ligger lige uden for Gdansk. En lille styrke på 200 mand holdte stand i en uge, men desværre fik en overlegen tysk styrke til sidst overtaget området. Området er i dag en mindepark med monumenter for de faldne og den polske modstand, der fortsatte gennem hele krigen.
Man kan komme til Westerplatte med båd fra Gdansk eller med bil. Der er mulighed for at parkere med campingvogn, hvis man er undervejs.
Trods dårlige veje havde vi kun et lille uheld på hele turen
|
Et eneste uheld på turen
Denne artikelserie har handlet meget om kørsel i Polen, fordi det er meget anderledes end at køre andre steder i Europa, men jeg vil gerne slå fast, at det ikke er farligt. Man skal bare køre efter forholdene – altså stille og roligt. Og så planlægge med god tid.
Vi har kun haft et lille uheld på rejsen. Vores sikkerhedskabel blev ved karabinhagen slået i stykker, fordi den ramte noget på vejen – formentlig et bump. Vi fik det ordnet med en ny karabinhage.
En uforglemmelig rejse rigere – vi har alle en ny opfattelse af Polen
|
Rejsen er slut
Vi har haft en fantastik tur rundt i Polen. Vores medbragte fordomme om polakkerne er i den grad blev rykket. Vi har kun mødt søde, venlige og meget imødekommende polakker, der ville os det bedste. Selvom det i blandt har været svært at kommunikere, når vi f.eks. ikke kunne finde vej, har vi løst det hver gang alligevel – tilført uforglemmelige møder.
Vi har på denne tur sat utrolig stor pris på de bekvemmeligheder, som vi har i vores vogntog. Campingpladserne er meget forskellige, men polakkerne er i fuld gang med at bygge op. I de turistede områder går det af naturlige årsager hurtigere og der findes meget fine pladser, men det betyder ikke at de mindre pladser har charme eller ikke er et besøg værd. Det kommer alt i alt mest ud på, hvad man vil med ferien.
En ting er sikkert Polen har meget at byde på.
Campingpladser
Der er godt 200 campingpladser i Polen. Find dem på www.tourpol.com
Regn ikke med at alle campingpladser på bilkortet også findes i virkeligheden. Få en opdateret brochure på turistkontoret. Polska Statens Turistbyrå, Stockholm, tlf. 00 46 8 21 60 75.
Færgeoverfart:
Fra København sejler Polferries til Swinoujscie. Tjek færgepriser og afgangstider på www.vindroserejser.dk
Mere fra CampingDanmark.dk
 |
Webshop: |
 |
DVD'er
Anne-Vibeke Rejser - Polen Rundt
Fra syd– til nordpolen med campingvogn lyder som lidt af et projekt, men når det er nabolandet Polen er rejsen mere overskuelig.
Anne-Vibeke Isaksen fra CampingDanmark.dk vil i løbet af to programmer rejse fra Zakopane i syd til Gdansk i nord. Anne-Vibeke kører i campingvogn. Med på turen er Britta og Ole Koch, der kører i autocamper. Polen har utrolig meget at byde på og er et anderledes ferieland.
I det første af to programmer besøger de rejsende Zakopane, der ligger i 1.000 meters højde for foden af Tatrabjergene. Herfra går turen til Krakow og videre til det østlige Polen, hvor...
Læs mere
|
 |
Annonce: |
 |
Annonce: |