CampingDanmark.dk

9.7.07

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Polen Rundt (7:11) - Sandomierz til Bialowieza

Vi kører i noget af det, der for mange danskere er det ukendte Polen. Det er søndag og de lokale har trukket i de fine søndagsklæder. Vi føler os sat tilbage i tiden, men det er hyggeligt, selvom vi også denne dag skulle køre forkert.

Vi spiser morgenmad på den hyggelige campingplads

Vi spiser morgenmad på den hyggelige campingplads


Vi spiser morgenmad på denne hyggelige campingplads for foden af den gamle bydel i Sandomierz. Lejrchefen har allerede været forbi og spurgt om alt er ok. Vi er sæsonens første gæster. Servicen er i top. Efter morgenmad pakker vi igen sammen og fortsætter rejsen rundt i Polen. Vejene i denne del af Polen er meget forskellige, men de fleste er ret dårlige, så vi kører ikke så hurtigt. Vi møder også stadigvæk mange hestevogne på vejene, så det er med at holde godt øje.

En flot gammel slotsruin, der vidner om storhedstider

En flot gammel slotsruin, der vidner om storhedstider


Borgruin på vejen

Vi kører en lille omvej i dag, for ca. 40 km vest for Sandomierz ligger landsbyen byen Ujazd (vej 758), hvor vi skal besøge en gammel slotsruin med det svære navn: Krzyztopor, der betyder kors og økse. Slottet blev bygget mellem år 1631 og år 1644, men blev kun benyttet i 11 år, fordi det blev ødelagt af svenskerne i midten af 1600 tallet. Siden har det bare stået her og forfalder mere og mere.

De fire tårne symboliserer de fire årstider

De fire tårne symboliserer de fire årstider


Symbolik i murstenene

Slottet skal symbolisere årets gang. Der er fire tårne, der symboliserer årstiderne. Slottet havde tolv store sale – en for hver måned og 52 rum – et for hver uge og endeligt 365 vinduer. Der var endda et ekstra vindue, der kun blev åbnet, når der var skudår.
De mange mure er fyldt med charme og oser af historie. På en smuk dag som i dag er det et flot syn.

Se flere billeder fra Krzyztopor borgen: www.campingdanmark.dk

Lokale er klædt på en til søndagstur

Lokale er klædt på en til søndagstur


Søndag og fint vejr

Det er søndag og en del af oplevelsen bliver at se de lokale besøge slotsruinerne i deres fine søndagsklæder. De ældre nyder forårssolen på en lille bænk, men børnene leger i græsset og klatrer rundt på de gamle mure. Alle smiler venligt til os. Ingen er vist i tvivl om, at vi er turister på besøg. Vi håber vores smil til dem viser, at vi godt kan li´ at være her.

Vi finder ingen rastepladser. På tankstationer er der plads til vores vogntog

Vi finder ingen rastepladser. På tankstationer er der plads til vores vogntog


Vi kører mod Hviderusland

Vi kører resten af dagen. Alle er lidt overrasket over hvor lang tid det tager at komme frem i denne del af Polen, men vores vogntog har ikke godt af de mange huller i vejene, så vi vælger i stedet at køre stille og roligt. Rastepladser er der heller ingen af, så vi finder kun et par tankstationer, hvor vi kan holde med begge vogntog og spise frokost i det fri. Heldigvis er der ikke så meget trafik.

Klik for større billede


Ankomst

Vi ankommer til det østligste punkt på denne rejse. Byen hedder Bialowieza og ligger bare få kilometer fra Hviderusland. Vi er slet ikke i tvivl om at vi er langt øst på, for veje og huse er i yderst dårlig stand. Vi finder til gengæld en campingplads, der er så anderledes at den er en historie værd, så den får I i morgen.

Vi overnatter på

Bialowieza
U Michala
Ul. Krzyze 11
17 230 Bialowieza
tlf.: (085) 681 27 03
email: ikke oplyst
www: ikke oplyst

Se flere billeder fra campingpladsen i Bialowieza: www.campingdanmark.dk

Klik for større billede


Faktaboks

Læs test campingvogn Tabbert DaVinci 540DM (2005 model)
www.campingdanmark.dk
Se også www.tabbert.dk

Campingtrækker:
Læs mere her: www.kiamotors.dk

Solsejl:
Isabella Solsejl – www.isabella.net

Autocamper:
Læs test af Bürstner Elegance I 660 (2005 model)
www.campingdanmark.dk
Se også www.burstner-autocamper.dk

Campingpladser

Der er godt 200 campingpladser i Polen. Find dem på www.tourpol.com
Regn ikke med at alle campingpladser på bilkortet også findes i virkeligheden. Få en opdateret brochure på turistkontoret. Polska Statens Turistbyrå, Stockholm, tlf. 00 46 8 21 60 75.

Færgeoverfart:
Fra København sejler Polferries til Swinoujscie. Tjek færgepriser og afgangstider på www.vindroserejser.dk

Links Annonce:
Links Annonce:
Campingdanmark.dk
Seneste nyt
Caravelair
CC Camping & Marine