CampingDanmark.dk

18.4.09

Af: Helle Andersen Fotograf: oplevdanmark.nu
Bogmærk eller del
 

Sjælland: Kort til gode oplevelser

De populære oplevelseslandkort for Sjælland, Møn og Lolland-Falster er på gaden i splinternye og helt opdaterede udgaver.

Klik for større billede


Østdansk Turisme udgiver nye oplevelseslandkort til turister fra ind- og udland - fyldt med gode historier og tips til oplevelser på Sjælland, Møn og Lolland-Falster.

De populære oplevelseslandkort for Sjælland, Møn og Lolland-Falster er på gaden i splinternye og helt opdaterede udgaver, der giver turister fra både ind- og udland meget bedre muligheder for at planlægge deres ferie på Sjælland, Møn og Lolland-Falster.

Kortene, der findes i to udgaver, er perfekte til at planlægge turen efter. Det er både de store som de helt små oplevelser, der beskrives i form af gode og gratis tips, små overraskelser og tur-beskrivelser, ligesom turistvirksomhederne i området giver konkrete og gode tilbud til turisterne i de to udgaver af kortene. Det ene kort er mest for voksne og det andet mest for børn.

Klik for større billede


Stort oplag

- Turisterne vil få set meget mere af Sjælland, Møn og Lolland-Falster, når de har mulighed for at planlægge ferien, inden de tager af sted. Vi udgiver kortene på tre sprog – dansk, tysk og engelsk – i et ganske stort oplag på 150.000 eksemplarer for hver type kort, netop fordi kortene skal ud til turisternes hjemmeområde og være med til at skabe indflydelse, når turisterne vælger deres ferie-destination, siger direktør Glen Polano, Østdansk Turisme.

Distributionen af de mange kort sker via bestillinger som følger i kølvandet af større kampagneaktiviteter på de forskellige markeder i udlandet, for eksempel i form af trykte tillæg og indstik i medier, direct marketing, internettet, messer – og direkte kontakter og kampagner rettet mod turistbureauer, rejsebureauer og bus- og flyselskaber og andre transportører.

Populære kort

- Oplevelses-landkortene er en del af Østdansk Kampagne 2009, som sætter fokus på Sjælland, Møn og Lolland-Falster, når turisten skal vælge ferie. Kortene er allerede meget populære, netop fordi turisterne kan køre efter dem og undervejs få yderligere inspiration til oplevelser, som skaber gode minder fra ferien, siger Glen Polano, der tilføjer at landkortene bliver suppleret af Østdansk Turismes hjemmeside oplevdanmark.nu , hvor turisterne kan finde yderligere informationer og detaljer, der gør ferien endnu mere spændende.  

Links Annonce:
FDM - Campingpladser
LMC
  Glemt kodeord?
Campingdanmark.dk
Seneste nyt