| Om CampingDanmark | Net Tv | Nyhedsbrev | Fordelsklub | Web Shop | Til salg | Rejseblog | Forum | Det sker |
|
Kvalitet kan opfattes utroligt forskelligt, og det er helt i orden, men kunsten for en professionel campingforhandler ligger i at have det sortiment i butikken og give den service, der gør at kunderne oplever kvalitet. Det stiller store krav til bl.a. personalet.
PJ Caravan i Roskilde er en af Danmarks mest moderne camping- og fritidsbutikker, hvor professionel service er i højsæde.
- Det stiller utrolige høje krav til alt vort personale lige fra værkstedet til udstyrsbutikken. Vi oplever, at kundernes behov er meget forskellige, og at de selvfølgelig har en forventning om, at vi kan vejlede og rådgive på alle områder og niveauer, fortæller Kim Jacobsson, direktør i PJ Caravan.
Selv med mere end 40 års erfaringer og en bred sammensat personalestab, der løbende videreuddannes og deltager i Camping Branchens specialkurser, bruges der fortsat mange ressourcer på at højne niveauet hos alt personale.
PJ Caravan er ikke en traditionel campingforretning, men en fritidsbutik med camping som overordnede tema. Det betyder, at du kan finde alt fra telte, teltvogne, campingvogne, autocampere, udstyr og fritidstøj. I dag køber man ikke ”bare” en fladskærm, en aircondition eller en GPS. I dag vælger man sit udstyr med omhu og ud fra nogle helt nøje overvejelser omkring de behov man har og de signaler man vil sende, når man er på camping. Det betyder, bl.a. at personalet skal vide meget om de enkelte produkter, men også følge med de trends, der rør sig uden for butikken. Meget af personalet er også selv aktive campister og det gør, at de ved, hvad de taler om. Det giver troværdighed.
- Vi har stor succes med forskellige arrangementer i butikken. Ideen bag disse er, at vi ikke bare sælger, men også rådgiver og inspirerer vores kunder, så de får mest muligt ud af deres vogne og udstyr og dermed får en bedre ferieoplevelse, siger Kim Jacobsson.
|
Man kan løbende holde dig orienteret om butikkens sortiment, temaaftener og aktiviteter på PJ-Caravans hjemmeside |
Flere gange i løbet af året afholdes der gør-det-selv aktiviteter og temaaftener, hvor inviterede foredragsholder inspirerer og giver gode råd til campinglivet. Arrangementer, hvor man ikke kun kommer for hyggens skyld, men også bliver klogere på teknik og får inspiration til sin næste ferie.
Flere af butikkens områder er delt op efter hvilken ferieform man holder mest af. Her finder man et bredt udvalg af f.eks. telte, campingvogne eller autocamper, men også alt det ekstra udstyr som i dag er muligt at tilkøbe. Udstyrsafdelingen har alt fra det mest nødvendige campingudstyr til boligindretning og fritidstøj. Alt sammen af den samme gode kvalitet, for ligesom den professionelle service er en selvfølgelighed, er et bredt og moderne sortiment det også.
Læs mere her: www.pj-caravan.dk
| Se også... |
| Annonce: |
| Annonce: |
|
|