CampingDanmark.dk

7.8.04

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Østersøen Rundt 2004 – Del 1 København-Gunnarsö

Det er med forventningerne i højsædet, at vi langt om længe holder på Langelinje kajen i København lige ned til Østersøens vand. Vi begynder i dag den lange rejse vi i månedsvis har både talt om og planlagt, så godt som det er muligt inden afgang. Resten må vi løse efterhånden som udfordringerne opstår.

Klik for større billede


Klar til afgang

Hele holdet består af 7 voksne og Mathias på 2 år. Vi kører i tre vidt forskellige vogntog for bl.a. at teste, hvordan denne rejse bedst gennemføres, selvom der nok ikke er et entydigt svar på det.

Britta og Ole, der er seniorredaktører her på portalen, kører i deres Dethleffs autocamper, Linette og Carsten, der begge er i tyverne, kører i deres Combi Camp teltvogn og Rasmus, Mathias på 2 år og jeg kører i vores Fendt campingvogn. Pernille skal hjælpe Rasmus og resten af holdet med at producere de 3 tv-programmer, der filmes undervejs.

Klik for større billede


Vi vender næsen mod Sverige

Fra København vender vi næserne mod Sverige. Ruten går over Øresundsbroen og rundt langs Sveriges sydkyst. Vi kører i regnvejr det meste af dagen, så det er begrænset, hvor mange pauser vi holder.

Vi har ikke travlt, men vælger alligevel at køre lidt længere end planlagt, når nu vejret ikke er med os. Til gengæld klarer det op hen på eftermiddagen, så vi kører ind på campingpladsen for at nyde en overraskende dejlig aften under klar himmel.

Klik for større billede


Britta og Ole har rejst hele deres liv

Britta og Ole har rejst hele deres liv og 99 % af tiden på camping, så de er uden tvivl gruppens erfarne. Det giver os andre en dejlig tryghed, også selvom ingen af os har besøgt Rusland, Kaliningrad og De baltiske Lande før.

- Jeg glæder mig helt vildt til at komme til De baltiske Lande. Jeg har hele mit liv samlet rav utrolig mange steder, og de tre lande skulle efter sigende være rigtige ”ravlande”. Mødet med befolkningen er altid noget der interesserer, så det ser jeg også frem til, fortæller Britta.
- Jeg er ganske spændt på grænseovergangene til Rusland og Kaliningrad. Vi har gjort alt, hvad vi kunne for at have de rigtige papirer med, så vi må håbe, at det er nok til, at vi får lov til at køre ind i Rusland, siger Ole, mens vi sidder og nyder en skøn solnedgang ud over Østersøen og Den botniske Bugt.

Klik for større billede


Linette og Carstens første tur med Combi Camp

Linette og Carsten kommer fra Odense og bor i lejlighed. Deres erfaringer med camping er primært med bil og telt eller med rygsæk og telt. Combi Campen er derfor et skridt i en ny retning.

- Jeg skal indrømme, at jeg har taget min varme pyjamas med til natten, for vi ved jo ikke, hvordan vejret bliver. Det ender nu altid med, at jeg må op om natten og tage tøj af, fordi jeg har det for varmt, men hellere det end at fryse. Sådan går det nok også denne gang. Jeg er nok mest spændt på at se, hvor langt De baltiske Lande er nået, siger Linette
- Carsten fortæller, at han er ganske spændt på at køre med teltvognen især gennem byerne, og ellers bliver det også interessant at opleve naturen gennem alle landene.

Klik for større billede


Ankomst til Gunnarsö Camping i Oskarshamn

Vi tilbringer en dejlig aften på Gunnarsö Camping. Det tager lidt tid at stille op. Vi skal alle lige finde rytmen, og der er da også ting som skal omrokeres. Sådan er det altid den første dag, men vi har også god tid til det.

Klik for større billede


Fantastisk aften

Britta og Pernille står for aftensmaden og før vi ser os om, er et veldækket bord klar og vi kan alle sætte os. Ole har åbnet et par gode flasker rødvin, og snakken går livligt i campinglejren, mens natten stille og roligt tager over. Vi kryber til køjs i hver vores vogn med vinduerne åbne. Vi falder alle i søvn til bølgeskvulp – så tæt ligger vi på vandet.

På gensyn fra os alle
Unge som ældre!

Klik for større billede


Her bor vi

Gunnarsö Camping – www.camping.se
Pris for to voksne, standplads med strøm 170 SEK
(ca. 140 kr.)
Kurs 1.8.04: 80,83

Faktaboks

Der er mange ting som spiller ind på en rejse Østersøen rundt. Der er også meget du selv skal planlægge.
Vi har samlet alle tips og praktisk info her:
Klik her

Klik for større billede


Læs om de tre vogntog og deltagerne her

Anne-Vibeke, Mathias, Rasmus og Pernille kører i en Kia Magentis 2,0 og en Fendt Saphir 510.
Læs test af vogntoget her:
Klik her


Læs mere om vogntoget her:
www.kiamotors.dk
www.fendtinfo.dk
www.isabella.dk


Linette og Carsten kører i Kia Carens og Combi Camp Venezia King Size.
Læs test af vogntoget her:
Klik her

Læs mere om vogntoget her:
www.kiamotors.dk
www.combicamp.dk


Britta og Ole kører i Dethleffs autocamper.
Læs test af autocamperen her:
Klik her


Læs mere om autocamperen her:
www.dethleffs.dk
www.autocamp.dk


Læs om deltagerne her:
Klik her

Kommentar og spørgsmål kan mailes til Anne-Vibeke Isaksen:
anne-vibeke@rejsejournalisten.dk

Læs del 2 her

Klik her

Se også...
Campingdanmark.dk
Seneste nyt
Eurocamp
  Glemt kodeord?