Sverige (6/7): Söderköping - kanaler og skærgårdsromantik

Klik for større billede

Skeppsdockans Camping

Vi er kommet fra nord og har slået en bue udenom hovedstaden og ender til sidst i en lille romantisk by, Söderköping. Farvestrålende brochurer med den blå Götakanal og røde skærgårdsklipper lokkede os hertil, og vi holder foran en samling smukke røde huse med receptionen forrest. Vi får fri valg til at vælge en plads, så vi kører rundt om den gamle skibsdok og slår os ned i nærheden af kanalen og ser inden længe en stor dampdreven passagerbåd glide lydløst forbi.

Skeppsdockans Camping er en lille plads, hvor der er et tilhørende vandrehjem, hvor gæsterne har fælles sanitære anlæg.

Klik for større billede

Langs Götakanalen

Vi går langs en smuk sti ved kanalen og ser de mange gule huse lyse op, mens solen går ned. Damperen vi så fra campingpladsen har allerede passeret de sluser vi kommer forbi på vejen.

Ved den sidste sluse træder vi ind i et romantisk svensk miljø med sejlbåde, sluser, isboder og den uundgåelige butik med vafler og princesstårta, kulørte flag og en hengemt majstang. Uanset hvor vi kigger hen, er der pyntet med blomster: langs åen, i gader og på stræder og pladser. Det er et fantastisk syn, så vi opgiver at gå ind til byen og nyder i stedet den dejlige aften fra pladsen.

Klik for større billede

Söderköping

I dag skal gårsdagens forsømmelse indhentes, og vi går ind til byen på kanalens sydside, i øvrigt på den cykelsti som går langs Götakanalen. Den indre gamle by beståede af kringlede gader med mange kulørte huse i et gammeldags miljø. Vi når til Svenssons kød og flæsk ”affär”, og føler os sat flere hundrede år tilbage i tiden.

Byens historie er ganske usædvanlig: Söderköping ligger langs den middelalderlige ”Eriksgatan”, som var den rejse nyvalgte konger måtte foretage gennem hele middelalderen. Rejsen startede ved Morastenen i Gamla Uppsala efter de var blevet valgt og gik fra tingsted til tingsted og her i Östergötland gik Eriksgatan fra landsdelens nordøstlige hjørne til Linköping syd for Roxen sø. Nærmest den rute, som i dag kaldes for E4. Eriksgatan byder rejsende på en stor mængde kulturhistoriske seværdigheder, såsom gravhøje, skibssætninger, runestene, middelalderlige kirker og klostre, galgebakker, fæstninger og broer.

Foran kirken i Söderköping finder vi det mest berømte tingsted, hvor der nu er blevet stillet en trone midt på pladsen. Den første konge, som man med sikkerhed ved er rejst hertil, er Magnus Ladelås i 1275, men guiden fortæller os, at der sandsynligvis har været foretaget rejser flere hundrede år før. Over tronen tårner den majestætiske klokkestabel sig op: et gigantisk værk som udelukkende er bygget i træ. Sammen med kirken, der er bygget af kampesten fornemmer man virkelig middelalder-stemningen, der er i byen.

Klik for større billede

Sveriges østkyst er, i store træk, groet til med skove, der går helt ned til vandet, og det er derfor man ikke kan opleve skærgårdskysterne overalt. Men her i St. Anna Skærgård oplever man fænomenet i fuld udstrækning.

Allerede på vej gennem den smukke natur langs fjorden Slätbaken ser vi den første seværdighed: slotsruinen Stegeborg. Borgen blev grundlagt samtidig med Söderköping by omkring år 1200 og var i mange hundrede år sommertilholdssted for de svenske kongelige, indtil i begyndelsen af 1700-tallet, hvor staten besluttede at rive slottet ned, så man kunne genbruge byggematerialerne. Murværket var dog så solidt, at man gav op, og ved den smalle indsejling til Söderköping kan man stadig se de store murrester og et tårn.

Klik for større billede

Vi fortsætter 20 km ud af den smukke vej, som bliver smallere og smallere og kører forbi en stor herregård (eller er det et slot?), Torönsborg og kommer til sidst til det yderste næs i skærgården. Her finder vi igen den dejlige svenske romantik med bådhavn, røde klipper og en ”kaffestuga”, som er et mindre og beskedent udskænkningssted, hvor man kan købe kaffe og kager, og dem har vi set masser af på vores tur gennem Sverige. Her ligger ”stugan” på en klippetop omringet af et hvidt stakit og det svenske flag der blafrer i vinden og udsigten er helt formidabel. Selv efter at have bagt i solen og nydt de smukke omgivelser i mange timer er det svært at vende næsen hjemad.