Sverige (7/7): Hätteboda Vildmarkscamping

Klik for større billede

Igennem flere generationer har vi nu hørt, at campingfamilier fokuserer meget stærkt på vandlande, store svømmebassiner og andet i den retning, men nu har vi hørt, at der findes børn i vildmarken, så det må vi absolut undersøge!

Vi forlader Riksvej 120 lidt vest for Tingsryd og befinder os i den allersydligste del af Småland og tvivler stærkt på, at det kan være rigtigt, at man skal kunne finde noget vildmark på disse sydlige breddegrader, hvor der kun er ganske få kilometer i luftlinje til Skåne. Et skilt ved hovedvejen peger ganske rigtig ned mod pladsen, så vi begiver os ud på sidevejen. Nu er skovene jo store, også her i Småland og vi føler hurtigt, at vi er kommet på afveje, men da vejen efter 3 km deler sig, står der igen et skilt til campingpladsen, men vejen bliver endnu smallere. Nu er vi nervøse for at møde modgående trafik, men opdager, at der er små vigepladser. De er dog næppe store nok til at rumme et helt vogntog.

Klik for større billede

Hätteboda Vildmarkcamping

Pludselig befinder vi os foran en stor blokhytte, som danner receptionen til campingpladsen. Campingvogne er ikke til at se nogen steder, derimod stiger der røg op fra noget, der ligner en sø – og det dufter af MAD! Vi kommer uanmeldt, men får alligevel anvist en plads til vores vogntog og det er ikke helt nemt: undergrunden er knoldet og ujævnt, men vi kommer langt om længe på plads.

Hätteboda Vildmarkscamping er et område på 80 Ha ved Arasjön, som næsten består af to søer. En lille smal landtange adskiller de 2 dele, men en båd kan godt komme igennem. Det meste af pladsen består af skov, hvor der er ryddet pletter hist og her, hvor telte og campingvogne kan stilles.

Lige nedenfor receptionen stiger en ny røgsøjle til vejrs. Det er saunaen, der er blevet tændt. Det er billigt at bo på denne plads, men man får intet foræret, skal jeg hilse og sige!

Vandet skal man selv pumpe op fra 70 meters dybde, det er rent og klart og smager perlende godt. Vil man have brusebad, så kan også det klares: ved badet hænger en række sorte gummibeholdere, fyldt med vand, som solen har varmet op. Man tager en pose med ind i badet og tager sit brusebad, mens vandet strømmer ud af ”posen”. Herligt enkelt!

Vil man have brænde til sit bål eller til saunaen, så er der nok af det og det er gratis. Men igen: du skal selv save og hugge det til. Værktøjet hænger parat på brændeskuret.

Klik for større billede

Afskåret fra omverdenen

Jeg spørger Maj-Brit og Per, som ejer pladsen, hvordan de dog kunne komme på den idé, at lave sådan en plads og vi kan slet ikke forstå, at der kommer mennesker.

- Det har vi ikke besvær med, siger Maj-Brit og fortsætter: her kommer folk fra det meste af Europa for at opleve naturen på dens egne præmisser.

Vi har for længst hørt, at skoven genlyder af glade børnestemmer. Keder de sig ikke, spørger vi Per og svaret lyder:

- Jo, siger han – når de ankommer her første gang, så er de sure og tvære i 3-4 dage fordi der ikke er elektricitet nogen steder og de føler sig afskåret fra omverdenen, når computerspillet og alt det elektroniske legetøj ikke virker mere. Men så opdager de jo de andre børn, der vrimler rundt i hele skoven, i lagunerne, i søen – og med de vilkår, der nu engang hersker på pladsen, så er der nok at lave.

Snart kappes de om at pumpe vandet op, snart kløves og saves der brænde, kanoerne ligger parat og Per går rundt som en overhøvding og kigger efter, at alle har svømmevestene på. Drengene, der før kedede sig, er nu på jagt efter hinanden og leger røver og soldater i skoven eller sørøvere på selvbyggede tømmerflåder.

Klik for større billede

Langt fra støjen - tæt på naturen

Søbredden består af små halvøer og to laguner og man kan bade i dem alle sammen. Lagunerne er adskilte fra den store sø gennem smalle kanaler, med broer over og vandet er forunderligt varmt. Ved den østligste lagune, ligger en grotte, som tjener som samlingsstue, den hedder selvfølgelig ”Valhalla”.

Vi har taget en smuk tur langs søbredderne med en kano. Åkanderne ligger som tykke tæpper over store dele af søen og fiskene springer lystigt omkring os.

Klik for større billede

Hvad så mere? Jo, en ufattelig ro. Man er langt væk fra alt hvad der hedder larm og motorstøj. Det bliver aften solen går ned i søen i et stort farveorgie og overalt tændes der bål – hvis ikke de har været tændt hele dagen, for det er faktisk nødvendigt for at holde myggene på afstand. Vi kan jo se, at adskillige af børnene har store røde pletter efter myggestik. Hvad gør I ved det, spørger vi Per.

- Ork, det har de for længst vænnet sig til, siger han og fortsætter: Kan du se at nogen, der går rundt og klør sig?

Nej det gør de faktisk ikke, opdager vi. Men efter en vild dag med jagt efter saftige blåbær på tangen, foretrækker vi dog alligevel tilværelsen bag myggegardinerne i campingvognen. Teltcampisterne har også slået sig til ro bag moskitonet, så alt ånder fred og ro, da mørket falder på kl. 23.

Tro det eller ej, ham drengen, der kedede sig, har forlangt af sine forældre, at han vil tilbage hertil i næste år…