CampingDanmark.dk

5.4.03

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Campingtur til det sydlige Lappland, Sverige – dag 5

I går kom Volvoen virkelig på arbejde. Vejen – eller vejen er måske så meget sagt – mellem Dorotea og Borgafjäll, var i den grad dårlig. Ujævn, hullet, snoet, smal og skiftede mellem asfalt og noget, der mindede om asfalt. Køreturen tog 2 ½ time for ca. 100 km og der blev arbejdet godt i gearerne.

Klik for større billede


Køreturen tog 2 ½ time for ca. 100 km

Køreturen tog 2 ½ time for ca. 100 km og der blev arbejdet godt i gearerne. Der var også utrolig mange rener på vejen og i dag har jeg fundet ud af, at det er højsæson for renflytning. To gange om året flytter samerne deres rener. Om foråret op på fjeldet, så de kan gå og græsse hele sommeren og få kalve. Om efteråret ledes de ned i dalen igen, hvor vinteren skal tilbringes.

Renerne står oftest i vejkanten og græsser og det er forholdsvis let at fotografere dem, så længe du lader bilen køre. Stiger du ud, løber de. Jeg ved ikke hvorfor, men ofte får renerne den skøre ide , at de skal over vejen for an bilen. Der var nok at se til på denne køretur.

Klik for større billede


Mit 14 meter lange vogntog

Jeg har monteret TENA-spejle (fra KAMA-Fritid) på bilen. Det er et universal sæt, der passer til de fleste biler. Spejlene gør, at jeg kan se 12 meter bag ud. De er uundværlige, når campingvognen er så lang, og jeg bruger dem, når jeg skal rundt i svingene, skal bakke campingvognen ind på standpladsen, men også når jeg kan se, at der kommer bilister bagfra, som vil overhale. I visse situationer bliver de først opmærksom på mit 14 meter lange vogntog, når de kommer op på siden af mig, og ofte må jeg bremse for at lukke dem forbi.

Klik for større billede


70 km/t er maximum hastigheden

Borgafjäll ligger ikke langt fra den norske grænse og det er her højfjeldet starter. Jeg havde kun en mission i Borga i dag og der var at komme ud og trykke 100 Hk af i form af en snescooter på 300 kg. Det er hermed gjort. Sammen med en god svensk ven har jeg kørt ca. 50 km i det flotteste natur. Trægrænsen ligger ved 900 moh. og herover er der bare hvidt bjerglandskab. Det er ved at være sidste chance for at køre på snescooter for sneen er ekstrem blød og flere gange kører vi også fast. Men på højfjeldet, hvor sneen er godt sammenpresset, er der mulighed for at ”fyre”  den af. 70 km/t er maksimumhastigheden og den forsøger vi at holde os på. Normalt kan det godt være ekstremt koldt at køre på snescooter pga. farten og kulden, men her i foråret, hvor solen skinner som i dag, er det ganske behageligt, og på en af fjeldtoppene nyder vi en god medbragt frokost. Udsigten er imponerende. På vejen ned i dalen stopper vi ved en samisk kåde (træhytte formet som en tipi). I gamle dage boede samerne i kåderne, og nu bruger de dem som overnatningssted, når renerne skal flyttes. På fjeldet har man en uskreven regel, der siger at hytter og kåder skal stå ulåste, så alle kan bruge dem i nødstilfælde. F.eks. hvis du bliver fanget i en storm og må krybe i ly. Desværre har en del misbrugt denne gestus, og derfor ser man i dag flere kåder med hængelås på.

Jeg har mange naboer på den nye ”campingplads”, men der er ingen hjemme, måske komme de op i weekenden. Jeg er også begyndt at sætte fortelt op, og det er ikke noget man lige gør med mine små pigearme. Jeg håber, jeg bliver færdig før det bliver mørkt.

Læs 6. og sidste dag

Klik Her

Links Annonce:
Campingdanmark.dk
Seneste nyt
  Glemt kodeord?