| Om CampingDanmark | Facebook | Nyhedsmail | Klub | Forum | Det sker | Shop | Opslagstavle | Rejseblog | NetTv | Foto | Link |
|
Lige før vi kommer frem til campingpladsen, krydser en stor elg vejen og stopper 15-20 meter inde i skoven, hvor den længe giver os fornøjelsen af at studere alle detaljer, inden den beslutter sig for at forsvinde. Skovens konge er en meget passende titel for det majestætiske dyr. Det er en utrolig flot forårsaften med en farverig solnedgang bag blikstille søer og bakkede fjelde.
Mit livs vogntog
Det går trygt og godt der ud af på de tilladte 80 km/t. Vogntoget, der består af en Volvo V70 Cross Country AWD og en dobbeltakslet Polar-campingvogn 730 GSE 2,5 meter bred, fylder imponerende i trafikken. Jeg skal ærligt indrømme, at det er det bredeste, længste og tungeste vogntog jeg i mit forholdsvis korte liv har kørt med.
Polar 730 GSE er en af Sveriges største serieproducerede campingvogne. Længden inkl. træk er 8,95 meter og indvendigt er der knap 18 m2 at boltre sig på. Vognen er bygget på et kraftigt chassi af galvaniseret stål. Karossen er en såkaldt s k sandwichkonstruktion, hvor væggene består af bl.a. en 5 mm aluminiumplade, 30 mm isolering og tapet (plywood) på indersiden. Gulvet har en 44 mm tyk isolering. Så det er ikke noget problem, at sneen og kulden, trods forårets kommen, ikke er borte.
Ankomst til campingpladsen
Meselefors Campingplads ligger naturskønt lige ned til Ångerman-elven. Der ligger stadig en 30 cm sne på pladsen lige med undtagelse af de ryddede områder, hvor campingvognene står.
Jeg starter med at kører campingvognen ind på min plads, som er lige ned til elven. Allerede i overskyet vejr er der en flot udsigt. Elvene har været tilfrosset, men er begyndt sin opbrydning, så store isflager glider langsomt forbi.
Jordvejen er mudderet og meget blød, men bilen klarer det hårde arbejde uden nogen som helst former for beklagelser. Der er ikke meget plads, så det gælder om at finde lige præcis den rette vinkel i svingene for at få bagenden af campingvognen med rundt. Udsvinget er stort. Afstanden fra boggiehjulene og bagenden er ca. 4 meter.
Der er 22 grader i campingvognen, som har centralvarme og udstyret med et Alde-fyr 3000 compact. Der er også el-gulvvarme. Det regner, men det er bare hyggeligt.
Nu skal jeg i gang med at lave mad. Og det er ikke en overdrivelse at sige, at der er rigeligt med plads i det veludstyrede køkken. Tre gasblus, varmt og koldt vand, microbølgeovn, bageovn, opvaskemaskine, 101 liters køleskab og 23 liters separat fryseboks og masser af bord- og skabsplads.
Jeg elsker at lave mad, så det her er rent luksus…...
Frosten tager til i løbet af natten og når ned på –5 grader, men jeg måtte op og skrue ned for varmen i campingvognen. Jeg vågnede kl. 7.00 og som noget af det første, løftede jeg gardinet for at tjekke vejret. Flot morgensol på blå himmel – sådan. Op og af sted.
Sydporten til Lappland
Lappland er 600 km lang og kaldes for Europas sidste vildmark. Der er fjeld så langt øjet rækker. Hele området dækker 110.000 km2 og for naturelskere er dette et eldorado. Du har mulighed for at se bl.a. elg, bjørn og masser af rener. Det er ord som midnatssol, samer, hjortron (gule bær), høje fjelde, dybe skove og store søer, der beskriver området. Dorotea og Meselefors er Lapplands sydport – her starter vildmarken. Den gennemgående vej gennem Lapland er Indlandsvejen (vej 45), men der er flere andre veje som Silvervegen (sølvvejen), Blå Vegen, De 7 Elves Vej, Vildmarksvegen, der alle går på tværs af Indlandsvejen, som også er meget interessante. Og som mange i øvrigt ikke giver sig tid til at se nærmere på – desværre.
Tid er et interessant begreb på disse kanter, og helt klart noget folk har masser af. Det hjælper altså ikke noget, at du kommer og tror at alt kan ordnes på 4 sek. og så skal vi videre. Det betyder ikke, at folk er ineffektive, men det at ”skulle nå noget”, opfattes bare anderledes. Stress er et helt ubekendt begreb. Som gæst kan jeg tydeligt mærke forskellen fra min dagligdag, og umiddelbart bliver jeg lidt utålmodig, men der sker rent faktisk det, at jeg på en behagelig måde kommer helt ned i tempo, finder ro og mærker, at naturen og folks rolige temperament har en positiv indvirkning på mig. Jeg slapper af. Skønt.
Valborgs aften
Flere gange undrer jeg mig over store røgskyer, der stiger op over trætoppene. Hvad søren er det svenskerne har gang i? I Dorotea er der bål stort set midt i byen og jeg holder ind for at forhøre mig. Det er Valborgs Aften og svenskerne byder foråret og lyset velkommen, så der holdes fest, affyres fyrværkeri, synges og mon så ikke også der smages lidt på de gode varer (læs hjemmebrændt).
Lejrchefen på Meselefors Camping: Uno og hans kone Marianne byder også til bålaften, hvor vi griller svenske pølser og drikker kaffe, mens vi nyder solnedgangen over fjeldene og drivisen i elven. Vi får mange timer til at gå rundt om bålet med snak, hygge og udveksling af campingoplevelser. Og så forsøger jeg at lære en svensk Valborgs Aftensang, men jeg er ikke helt sikker på, at det gik godt.
Meselefors Camping og Vandrehjem har 29 standpladser, og er derfor en god lille campingplads. Der ligger to andre familier på pladsen, så her er god plads. Faciliteterne består bl.a. af herre- og dametoiletter, vaskerum med strygejern, vaskemaskine og tørretumbler og madlavningsrum. Det nyt, rent, pænt og så er der varme på. Kommer du forbi så slå et smut ind til Uno og Marianne…
En af Sveriges dygtigste samlekunstnere
I Vilhelmina finder jeg en same, der i dag lever af at sælge samehåndværk og – kunst. Sven-Åke Risfjell er en af Sverige mest respekterede samekunstner. Vi får en lang snak om samernes levevej i dag. Sven-Åke fortæller, at det er et problem for ham, at renerne bliver slagtet, når de er ca. 2-3 år gamle. Geviret, som han anvender i de fleste af sine håndværk, skal komme fra rener, der mellem 5 og 7 år gamle. Han viser stolt, at han har været med i et rekordforsøg. I 1996 byggede han sammen med 3 andre samer en ca. 2 ½ meter høj samekniv på knap 90 kg. Det tog de fire mænd 215 timer og rekordforsøget blev godkendt og er optaget i Guiness Rekord Bog. Han har også lavet en meget lille samekniv på 7 mm, men det er ikke Sveriges mindste. Imponerende alligevel.
Videre op på højfjeldet
På vej op til Borgafjäll kommer Volvoen virkelig på arbejde. Vejen – eller vejen er måske så meget sagt – mellem Dorotea og Borgafjäll, er i den grad dårlig. Ujævn, hullet, snoet, smal og skifter mellem asfalt og noget, der minder om asfalt. Køreturen tager 2 ½ time for ca. 100 km og så bliver der arbejdet godt i gearerne. Der er også utrolig mange rener på vejen og i dag har jeg fundet ud af, at det er højsæson for renflytning. Derfor. To gange om året flytter samerne deres rener. Om foråret op på fjeldet, så de kan gå og græsse hele sommeren og få kalve. Om efteråret ledes de ned i dalen igen, hvor vinteren skal tilbringes.
Renerne står oftest i vejkanten og græsser og det er forholdsvis let at fotografere dem, så længe du lader bilen køre. Stiger du ud, løber de. Jeg ved ikke hvorfor, men ofte får renerne den skøre ide, at de skal over vejen for an bilen. Der er nok at se til på denne køretur.
100 Hk mellem benene
Borgafjäll ligger ikke langt fra den norske grænse og det er her højfjeldet starter. Jeg har kun en mission i Borga og der var at komme ud og trykke 100 Hk af i form af en snescooter på 300 kg. Det er hermed gjort. Sammen med en god svensk ven har jeg kørt ca. 50 km i det flotteste natur. Trægrænsen ligger ved 900 m.o.h. og her over er der bare hvidt bjerglandskab. Det er ved at være sidste chance for at køre på snescooter for sneen er ekstrem blød og flere gange kører vi også fast. Men på højfjeldet, hvor sneen er godt sammenpresset, er der mulighed for at ”fyre” den af. 70 km/t er maksimumhastigheden og den forsøger vi at holde os på.
Normalt kan det godt være ekstremt koldt at køre på snescooter pga. farten og kulden, men her i foråret, hvor solen skinner som i dag, er det ganske behageligt, og på en af fjeldtoppene nyder vi en god medbragt frokost. Udsigten er imponerende. På vejen ned i dalen stopper vi ved en samisk kåde (træhytte formet som en tipi). I gamle dage boede samerne i kåderne, og nu bruger de dem som overnatningssted, når renerne skal flyttes.
På fjeldet har man en uskreven regel, der siger at hytter og kåder skal stå ulåste, så alle kan bruge dem i nødstilfælde. F.eks. hvis du bliver fanget i en storm og må krybe i ly. Desværre har en del misbrugt denne gestus, og derfor ser man i dag flere kåder med hængelås på.
Læs mere her
Polar sælges i Danmark af Safari Caravan.
Klik her www.safari-caravan.dk
Se også www.polarvagnen.se
Se Tv- programmet fra samme tur
| Annonce: |
|
|