| Om CampingDanmark | Net Tv | Nyhedsbrev | Fordelsklub | Web Shop | Til salg | Rejseblog | Forum | Det sker |
|
Vejen til Vestsverige går gennem køkkenet. Sådan siger man i hvert fald i Vestsverige, som fører sig frem som Sveriges gastronomiske højborg, ja endda et svar på den franske landsdel Provence. Meget om snakken er der nu, og f.eks. har Göteborg tre stjernerestauranter med i den gastronomiske bibel Guide Rouge, den der tidligere hed Michelinguiden.
De vestsvenske turistfolk mener, at en rigtig god måde at opleve dette skønne område af Sverige er gennem køkkenet. Oplev eksempelvis Bohuskysten med de fine skaldyr, spis vildt i Dalsland, hvor råvarerne hentes i de dybe skove og i eller ved søerne, eller sæt kniv og gaffel i Västergötland med de mange fine råvarer.
Råvarerne er med andre ord i orden, men det er håndværket også i de svenske restaurant-køkkener. Ved de seneste mange mesterskaber i gastronomi OL, VM og EM har de svenske kokke klaret sig ualmindeligt godt og ofte strøget helt til tops. Så når Göteborg kan prale med at have otte af de seneste "Årets kockar", så er det forståeligt, at byen fører sig frem som Sveriges gastronomiske hovedstad, og landsdelene udenfor Sveriges næststørste by følger godt med.
De gastronomiske herligheder, og en rejse gennem Vestsveriges bedste køkkener kan opleves i en helt ny bog, der fortæller, at vejen til mange af Vestsveriges bedste oplevelser går gennem køkkenet.
Flere oplysninger på www.vastsvenskmersmak.nu.
CampingDanmark.dk har testet Vestsvensk Mer Smak. I den forbindelse har vi produceret et TV-program og skrevet artikler.
Tilmeld dig gratis nyhedsbrev, så mailer vi sendetider med mere til dig.
Klik her for at tilmelde: www.campingdanmark.dk
| Annonce: |
|
|