CampingDanmark.dk

27.7.09

Af: Helle Andersen Fotograf: carlsberg-camping.dk
Bogmærk eller del
 

Tåsinge: Carlsberg Camping

Carlsberg Camping på Tåsinge, der ejes af Steen Jørgensen, har med sine 71 meter over havet en af Danmarks smukkeste placeringer med udsigt ud over det sydfynske øhav.

Klik for større billede


Steen Jørgensen, Carlsberg Camping på Tåsinge, er indehaver af en af de højst beliggende campingpladser i Danmark: 71 meter over havet har 1000-vis af campister en af de mest vidunderlige udsigter over det sydfynske øhav inklusive Svendborg på den anden side af sundet.

Steen Jørgensen overtog den veldrevne campingplads efter sin far, Palle Jørgensen i 1996. I erkendelse af, at camping-folket i dag ønsker luksus, er der hvert år siden kommet nye "velfærdsknaster" på campingpladsen. Således et stort opvarmet vandland, moderne køkken- og badefaciliteter samt ikke mindst luksushytter. For børnene er der kommet et væld af lege- og sportsfaciliteter.

Campingpladsen på Tåsinge har trods navneligheden intet at gøre med det store bryggeri af samme navn. Ganske vist begav Carlsberg Bryggerierne sig på et tidspunkt ud i en navnestrid under henvisning til, at bryggerierne har haft patent på navnet "Carlsberg" lige siden 1928. Men bryggeriet måtte stikke piben ind i 1990, da Steen Jørgensens far kunne bevise, at hans gård, har båret navnet Carlsberg siden 1848 - altså 80 år før bryggeriet.

Se også...
Links Annonce:
Campingdanmark.dk
Seneste nyt
  Glemt kodeord?