2.4.09

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Test: Outwell Idaho L – ideel til to voksne og to børn (2008 model)

Dette telt er testet på en uges sommerferie af to voksne og to børn. Teltet er et familietelt med to sovekabiner og et stort fællesrum.

Klik for større billede


Opsætning af teltet

Første gang man stiller teltet op, skal man beregne lidt ekstra tid. Det kan f.eks. være en god ide at gøre det hjemme i haven før selve ferien, så man kender opstillingen. Den er på ingen måde svær og alt er markeret med farver – både stænger og løbebaner i teltet. Børnene kan sagtens hjælpe til. De synes ofte det er sjovt. Teltet er uden tvivl letteste at sætte op, når man er to personer, fordi der flere steder er en del vægt, når selve teltet rejses.

Klik for større billede


Rummelige sovekabiner

Sovekabinerne i de to sider er identiske. Har man børn kan man med fordel købe en børnekabine, der er sjovere for børnene at bo i. Den minder om et rigtigt børneværelse. Sovekabinerne er meget rummelige og med stå højde. Der er opbevaringslommer i siderne og masser af ventilationsmuligheder. Man kan sagtens ligge tre på række eller have et barn i mellem sig, hvis man er to voksne og to børn. På den måde vil den anden sovekabine i modsatte side kunne bruges til opbevaring eller afmonteres, så fællesrummet bliver større.

Klik for større billede


Børneværelse – sjovere end hjemme

Børnekabinen er ikke bare til at sove i, men både hyggelig og sjov. Der er stjernehimmel, ekstra loft til boldspil og så er hele kabinen dekoreret så man fornemmer man virkelig ligger ude i naturen. Børnene kan gå på opdagelse og ha det sjovt. Der er utrolig god plads, så børnene både kan sove og have deres legetøj inden i kabinen.

Foran begge kabiner er der også ekstra plads til tøj og sko. Her vil man med fordel kunne medbringe en rejsereol til sit tøj og på den måde lave rigtig garderobe.

Klik for større billede


Masser af ekstra tilbehør

Til børnekabinen kan man også soveposer, rygsække, bolde m.m. i en drenge og pigeserie, så det hele passer sammen.

Klik for større billede


Stue og køkken

I mellem de to sovekabiner er der stor stue hvor seks personer uden problemer kan sidde rundt om bordet. Der er indgang og masser af vinduer med gode udluftningsmuligheder og myggenet, så man får et perfekt indeklima. Hele denne afdeling sammen med kabinerne har fast bund. Hovedindgangen er ved køkkenet og her der igen flere forskellige muligheder for at åbne telte og lufte ud. Apsissen er god til både køkkenafdeling og sko. Hvis man vil lukke af til resten af teltet, kan strømforsyningen føres gennem en lille ekstra åbning til resten af teltet. Der er også stå højde i køkkenet, så man uden problemer kan tilberede mad de dage, hvor man ikke tager grillen frem eller anvender campingpladsens køkkenfaciliteter.

Klik for større billede


Et godt telt med rigtig god plads

Outwell Idaho L er et virkelig skønt telt, hvis man vil have komfort på teltturen. Ståhøjden overalt i teltet er noget man sætter pris på. Pladsen er enorm og det er en fordel på sommerdage, hvor man er mere indenfor. Børnekabinen er et hit.

Teltet har mange gode udluftningsmuligheder. Den ene indgang kunne dog med fordel have været monteret med en bøjle, så den også kunne stå åben selvom det regner udenfor. Teltet er ekstremt tæt, selv ved regnvejr i flere dage. Og her sætter man også pris på at der er så god plads indenfor.

Klik for større billede


Et par gode råd

Outwell har et stort gulvtæppe til stuen og området omkring kabinerne. Det kan varmt anbefales at anskaffe sig det, hvis man har små børn, da det giver en ubeskrivelig komfort især på lidt kølige sommerdage.
Er man to voksne og to børn skal man beregne god plads i bilen til udstyr. Oppakningen til teltferie fylder meget.

Børnekabinen koster ekstra, men er alle pengene værd. Bare spørg dine børn. Det skal jo være sjovt at være på ferie…

Fakta

Vægt: 24,5 kg
Ståhøjde: 220/Inner 190 cm
Sovepladser: 6 personer

Se også...

Test: Outwell Idaho L (2008 model)

31-03-2009

Links Google ads:
Campingdanmark.dk
Seneste nyt
Adria Caravan Aps
Krone Camping
NH Camping
Slagelse Camping og Fritid
Rent a Combi Camp