| Om CampingDanmark | Facebook | Nyhedsmail | Klub | Forum | Det sker | Shop | Opslagstavle | Rejseblog | NetTv | Foto | Link |
|
Bürstners nye 2007 modelserie er årgangen med nye turbo motorer, 6 gear, og nyt karosserimæssigt smukt design. Bürstners nye italienske Fiat turbo 310 er kombinationen af Italiensk kørekomfort og tysk grundighed. Vognen blev testet i Belgien (Flandern Rundt). Denne velfungerede, delintegrerede Bürstner Marano T 640 blev dermed testet under forskellige vejforhold.
Indgangen til autocamperen sker fra midten af vognen. Når man kommer ind i vognen findes overfor det praktiske vinkelkøkken med overskabe, vask, 3 kogeblus, skab med udtræksskuffer til gryder og pander samt en bestikskuffe, i vognens modsatte side et 104 liter køleskab og en separat 10,5 liter frysebox.
I den bagerste ende af vognen, ved siden af dobbeltsengen, bag en praktisk Jalousidør findes Toilet og bad, der efter camperforhold er rummeligt. Et Thetford toilet med elektronisk skyl findes for enden af rummet yderligere findes et praktisk indrettet badeværelses skab, foldedøre mellem toilet og håndvask. God indretning.
Ekstra sovebriks
Siddegruppen er bag førersædet udgøres af en bænk med (2 sikkerhedsseler), et bord med drejbar underplade i vognens højre side en bænk mere, begge forstole kan vendes, så der er god plads til 4-5 personer ved bordet.
I vognens bagende findes en stor praktisk dobbelt seng 197x 132/109 cm.
I vognens siddegruppe kan bordpladen nedfældes til en ekstra sovebriks 205x118/72 cm
Autocamperen er udstyret med lavt Fiat undervogn. Spildevandstanken tømmes med hane fra det ene magasin. Under dobbeltsengen findes magasinrum til opbevaring campingmøbler og tilbehør m.m. Vognen er udstyret med et elektronik panel der fortæller hvordan vognen har det. Truma blæser varmesystem.
Denne delintegrerede model er lys og venlig med pænt indtræk, store oplukkelige vinduer og loftlemme.
Minusser
Minusserne er så afgjort i mindretal, og alt kan selvfølgelig laves for penge.
Bordet i siddegruppen er vanskelig at passerer når forstolene er vendt,
automatisk lukning af dørtrin når bilen startes, var ønskeligt
De praktiske jalousigardiner i vognens førerkabine er efter vores mening fremstillet i lidt for tynd stof,
derfor vanskelige at folde sammen.
Den buede køkkenlåges låseknap kan beskadige skufferne hvis man ikke er påpasselig
Den nedfælde bordplade er anvendelig som soveplads, men kunne godt være mere behagelig at sove på.
Ak ja ! 79 cm over 6 meter og vognen koster ekstra ved færger og broer, men sådan er det.
Plusser
Gode køreegenskaber, selv under dårlige vejforhold, god og velfungerende rejsevogn med ABS,vognens 6 gear udnytter den gode motorkraft, selv i store stigninger.
Godt køkken med emfang, gode toiletforhold og god dobbeltseng, rummelig førerkabine med godt udsyn.
Autocamperen har en rimelig størrelse, som alle kan håndtere.
Generelt
Bürstner Autocamper er en rummelig,og behagelig rejsevogn til korte og lange rejser, en vogn man føler sig 100% hjemme i. Vognen er velegnet til 2 seniorer.
Fakta
Bürstner delintegreret Marano T 640
Motor: Fiat 3,0 JTD 35
Chassis: Fiat
Egenvægt: 2970 kg
Totalvægt: 3500 kg
Total længde: 6,79
Total bredde: 230 cm
Total højde: 285 cm
Indvendig Højde: 195 cm
Sengemål bagerst:197x132/109 cm
Sengemål for: 205x72/118 cm
Standardudstyr
Fiat
Store sidespejle
Airkondition i førerkabine
Servostyring
Elektronisk startspærre
ABS
6 gear
3.bremselys
Gaskasse til 2x 11 kg flasker
Udvendig markise
Lys ved indgang
230 volt,12 volt stik, og antennestik
Mediesøjle til fladskærm
El vinduer i førerhus
Elektronisk kontrol panel
Stømforsyning 12v. og 230v.
Ladeagregat / omformer
El dørtrin
Køleskab, frys med automatisk omskifter /12v/ 230v/ gas,
3 gasblus og stålvask
Thetfordtoilet med elektrisk skyl
Ferskvandstank: 120 liter
Spildevandstank: 90 liter
Truma blæservarme
Endvidere var vognen udstyret med Blaupunkt navigationsudstyr
| Se også... |
| Artikler: |
| Links: |
| Videoer: |
| Google ads: |
|
|