| Om CampingDanmark | Facebook | Nyhedsmail | Klub | Forum | Det sker | Shop | Opslagstavle | Rejseblog | NetTv | Foto | Link |
|
Da Knaus Sun Traveller 700 FG har seks siddepladser med sikkerhedsbælter og seks liggepladser, registreres den for seks personer. Alligevel er det en typisk firemandsbil, da siddegruppen bare rummer fire personer. Men for en familie med to børn har bilen meget godt at byde på.
Knaus’ topklasse hedder Travel-Liner for de integrerede og Traveller for alkovemodellerne. Mellemklassen hedder tilsvarende Sun-Liner og Sun-Traveller og sparemodellen Sport-Liner og Sport-Traveller. I Sun serien findes også to delintegrerede modeller. De billigere modeller er selvfølgelig i udgangspunktet magen til de dyrere - hovedforskellen er udstyrsniveauet. Samlet findes der over tredive forskellige Knaus autocampere i Tyskland, men ikke alle disse importeres i Skandinavien. Alligevel er det et stort arbejde at orientere sig om de forskellige autocampere fra f.eks. Knaus, Dethleffs, Bürstner, Hymer osv., eftersom man skal ud og undersøge markedet.
Eksteriør
Mens den dyreste model Traveller har alkove støbt i glasfiber (som giver en rund, strømlinet facon), har Sun-Traveller en traditionel alkove med rette sider. Alligevel giver flere kunststofdetaljer bilen et smart udseende, som sammen med hvid glat alu-hud gør det hele både moderne og spændende. Mens topmodellen har Seitz-vinduer har “vores” bil udenpå liggende vinduer, tilsammen otte. Foran på venstre side finder vi gaskassen til 2 x 11 kg gas. Bag, på begge sider, er der dør ind til den rummelige cykelgarage (215 x 144 x h 125cm).
En kig under bilen viser et tykt gulv, hvor både det nedsænkede indstigningstrin og hjulkasserne er isoleret. Begge vandtanke ligger under gulvniveau, men er isolerede og kan tilføres varme fra bilens varmeanlæg. Bag baghjulene er gulvet sænket ned i en ”sump” i forbindelse med garagen.
Vi går ind
Højden op til trinnet er 45 cm, og det er måske lidt for meget for de fleste. Vel indenfor finder vi et TV-skab på højre side mod førerhuset, på venstre side køkkenbordet, garderobeskabet, og bagerst dobbeltsengen. På modsatte side bagfra og frem: Toilettet og siddegruppe. Et overblik viser, at Knaus ikke har ”tænkt” på trenden med buede møbelflader, men møblerne er pæne og virker solide.
Vi har ofte klaget over for lidt arbejdsplads på køkkenbordet, men det kan vi godt glemme denne gang. Bordet har målene 156 x 59 x h 95 cm, som giver masse arbejdsplads i tillæg til det kogeblus og håndvasken okkuperer. Både de tre kogeblus og håndvasken er sænket med integrerede glaslåger. Køleskabet er som sædvanlig Elektrolux (RM 4401) på 103 ltr. Videre indeholder sektionen et stort køkkenskab med tre hylder, bestikskuffe og under denne en udtræksskuffe med hylder i gitter. Sammen med overskabet giver dette et mønster køkken, hvad arbejdsplads og opbevaringsplads angår, kun en emhætte mangler.
Siddegruppe
Siddegruppens to sæder er 105 cm brede. Det forreste er udstyret med to hoftesikkerhedsseler og det bagerste med to trepunktssikkerhedsseler. I det forreste bord går en fjerdedel af pladsen til gaskassen, resten er bagageplads. Bagerst er halvdelen bagageplads, resten optages af elektroboksen. Ved hjælp af udtræksbrættet i enden af bordet kan siddegruppen omdannes til en seng med målene 131 x 192 cm. Bordet har målene 95 x 61 cm, og er således lidt i den smalle ende af skalaen.
Senge
Bilen har mere sengeplads at byde på. Bagerst finder vi det, som i brochuren kaldes en ”fransk seng”. Den er placeret over garagen og har målene 145 x 205 cm. To trin fører op til sengen, som har varmluftstilførsel langs alle ydervægge. Tre vinduer og en tagluge sørger for nok luft. Madrassen har en tykkelse på 12 cm og ligger på fjedrende trælameller. Rigeligt med overskabsplads og en foldedør gør soveværelset komplet. Alkovens seng (156 x 206 cm) har også tilførsel af varmluft. Frisk luft besørges af to vinduer og en tagluge. Her er der også en 12 cm madras på fjedrende trælameller, således at komforten skulle være tilgodeset. Fri højde over madrassen er 65 cm, dvs. noget over gennemsnittet. Videre finder vi sikkerhedsnet, stige og en loftlampe over enden på sengen.
Bad
Toiletrummet har en original bruser. Den er cirkelformet, hvor den ene halvdel af cirklen er en del af væggen, og den anden halvdel er en halvcirkelformet dør. Bruseren udgør ca. halvdelen af gulvarealet - noget som gør det mulig at træde ud på tørt gulv, når man tørrer sig. Videre kan teoretisk håndvask og toilet benyttes, mens bruseren er i brug. Resultatet er noget af det samme, som man opnår med separat brusekabine. Rummet har målene 122 x 98 og højde 195 cm - bruseren er 67 cm i diameter. Ventilering besørges af et vindue og en tagventil. Interiøret er et typisk plastinteriør med mange små skabe, og toilettet er et PP Cassette C200. Sidste møbel er garderobeskabet. I bunden står den kombinerede varmeovn/vandvarmer Truma C6000. Ovenover har vi klædeskabet med målene 58 x 57 x h 115 og øverst en hylle.
Tekniske data
Varmeovnen har som nævnt egne varmetilførelse til alkove, bagerste seng, begge vandtanke, og desuden er der fem varmedyser i rummet og en på badet. Bilen har trykvand med Shurflo-pumpe. Vandtanken rummer 115 ltr. og spildevandstanken 105 ltr.
Basisbil: Fiat Ducato 18
Akselafstand. 370 cm
Længde: 713 cm
Bredde: 230 cm
Højde: 304 cm
Indvendig højde: 206 cm
Totalvægt: 3850 kg Eller 3500 kg (valgfrit)
Friskvandstank: 115 ltr.
Spildevandstank. 105 ltr.
Varme: Truma C6000 Vandvarmer: integreret 12,5 l
Tagluger: 3 stk.
Køkkenbord: 156 x 59 x h 95 cm
Toiletrum: 122 x 98 x h 195 cm
Seng bagerst: 145 x 205 cm
Seng, siddegruppe: 131 x 192 cm
Seng, alkove: 156 x 206 cm
Bodelsbatteri: 100 Ah
Bagagerum: 215 x 144 x h 125 cm
Gaskasse: 2 x 11 kg.
Konklusion
Knaus Sun Traveller 700 FG er en model, som vi ikke fandt noget væsentligt at sætte fingeren på. Fritliggende, synlige varmluftslanger og kabelbroer i plast er ikke elegante løsninger, men heller ikke nogle vægtige argumenter mod modellen. Videre virker bilen uproblematisk til vinterbrug. Produktet er herved anbefalet, men kun til brug for fire personer.
Læs mere om Knaus her
| Se også... |
| Annonce: |
|
|