| Om CampingDanmark | Facebook | Nyhedsmail | Klub | Forum | Det sker | Shop | Opslagstavle | Rejseblog | NetTv | Foto | Link |
|
Lord Münsterland fabrikken i Sassenberg, Tyskland, er kendt for deres produktion af gedigne LMC campingvogne. Fabrikken har med held overført deres store viden om campingbehov til deres produktion af LMC autocampere. Denne model er testet på en tur Nordatlanten rundt til Island, Færøerne og Shetlandsøerne.
Køkken – lille men praktisk
Det praktiske vinkelkøkken findes umiddelbart overfor indgangen til vognen. Køkkenet, der ligger centralt i bilen, er veludstyret. I højre side bag siddegruppen findes et stort jalousiskab med udtræksskuffer til gryder, pander m.m. til venstre for findes flere skuffer. Udtræksskufferne er en glimrende løsning, når pladsen skal udnyttes optimalt. Det samme gælder jalousiskabet.
I selve bordpladen er nedfældet en rund vask og tre kogeblus. Over komfuret er der emhætte, som er anbragt under et delt dobbeltskab. Til venstre for køkkenbordet findes det store 97 liter køl/frys Dometic Køleskab. Der er ikke så meget bordplads, men afsætningspladsen er tæt p. Bordet i siddegruppen er lige ved siden af køkkenet.
Toilet og badeværelse yderst funktionelt
Toilet og baderum findes bagest i bilen. Igen har man valg jalousiskabe og det optimerer pladsen. Der er håndvaske, Thetfort toilet. Bilen har separat brusekabine, hvilket gør at man kan være endnu mere uafhængig og ikke behøver at køre på campingplads hver dag. Et meget funktionelt badeværelse. Det vil falde i smag hos rejsende, der søger optimal frihed og måske kører til steder, hvor det er naturen, der er i højsæde.
Soveværelse med dobbeltseng
Ved siden af badeværelset over bilens garage er der to trin op til den store dobbeltseng. Der er skabe hele vejen rundt om sengen. Stuen kan endvidere laves om til en ekstra gæsteseng. Man sover naturligvis bedst i dobbeltsengen.
Stuen – det centrale hyggerum
I den forreste del af bilen findes stuen med en sofa med ryggen til køkkenet. I vognens venstre side ved indgangsdøren er der endnu en sofa. De to komfortable stole i førerhuset er naturligvis vendbare. Det giver utrolig god plads til to personer, men også til at man kan have gæster. Bordet er justerbart, så alle kan komme til at side tæt på bordet. Vi sad til visse måltider syv voksne og to små børn. Og ja vi sad tæt men det fungerede utrolig godt, når vi bare lige holdte ind for at spise frokost og vejret ikke var til udendørs spisning.
Perfekt til helårscamping
Autocamperen er vinterisoleret, hvilket betyder at både fersk- og spildevandstanke, rør og pumper er frostsikre. Spildevandstank tømmes fra hane under bilen. En lille praktisk finesse er, at el-ledningen føres gennem en klap i bunden af garagen op til bilens el-tilslutning. Alt er gjort klar til at klare selv lave kuldegrader.
Plusser
Autocamperen har virkelig gode køreegenskaber, udstyret med ABS, ESP og ASR. Den ligger godt på vejen og har særdeles god motorkraft. Udstyret indbefatter bl.a. automatgear, speed control, aircondition i bildelen, gulvvarme og Truma varmesystem, der både kører på el og gas. Flot møbeldesign og god funktionel indretning, hvor pladsen er disponeret meget fornuftigt. På turen kørte vi i blandt på meget dårlige veje. Her kom de gode køreegenskaber virkelig frem.
Minusser
Bilens højde gør, at den til tider kan være vindfølsom. Det oplevede vi især på Island. Det kan skyldes lidt for blød affjedring. Under normale forhold en meget behagelig rejsevogn.
Generelt
Man kan godt sige ”Kronen på værket på den mobile komfort er Liberty Finish TI. Et bad, toilet og ikke mindst et køkken hvor der er kælet for detaljerne.
En rejsevogn som udstyrsmæssigt kan sammenlignes med en Yacht. Ordet kvalitet er åbenlyst. Behagelig baghjulstrukken bil med automatgear får også en til at glæde sig til den næste tur.
Fakta
LMC Liberty Finish TI 7205
Motor: Mercedes CDI 315 automatic 135 hk
Chassis: Mercedes Euro 4
Egenvægt: 3046 kg
Totalvægt: 3500 kg
Total længde: 7,70
Total bredde: 232 cm
Total højde: 295 cm
Indvendig Højde: 205 cm
Sengemål for:210 x122 cm
Sengemål bag:204x132 cm
Standard udstyr
Mercedes Euro 4 chassis
Store sidespejle
Airkondition i førerkabine
Servostyring
ESP
ASR
EBV
Automatgear
3.bremselys
Udvendig markise
Lys ved indgang
230 volt,12 volt stik,artennestik
Elvinduer i førerkabine
Elektronisk kontrol panel
Stømforsyning 12v. og 230v.
Ladeagregat / omformer
El dørtrin
Køl/frys 12v/ 230v/ gas,
3 gasblus og stålvask
Thetfordtoilet
Ferskvandstank: 112 liter
Spildevandstank: 85 liter
Truma blæservarme
Yderligere information: www.lmc-autocamper.dk
| Se også... |
| Artikler: |
| Links: |
| Foto: |
| Annonce: |
|
|