CampingDanmark.dk

25.5.11

Af: Pernille Lykke Hansen Fotograf: Adria.dk
Bogmærk eller del
 

Adria 2012: Matrix Supreme - med vandbåren gulvvarme

Det første eksemplar af Adria’s 2012 delintegrerede autocamper Matrix Supreme er netop landet hos den danske forhandler, der St. Bededags holdt ”Snigpremiere”.

Adria Matrix Supreme

Adria Matrix Supreme


‐ De første reaktioner fra publikum har været meget positive, fortæller Johannes Dahl fra Autocamp Danmark. Faktisk har de været så positive at den første køber meldte sig på banen næsten samtidig med, at vi kørte vognen ind i udstillingslokalet.

Blandt nyhederne i den eksklusive Matrix model er opbygningen på Renault Master chassis. Det gør autocamperen anderledes både med hensyn til udseendet og komforten. Selvom man sagtens kan se lighedstrækkene med Adria’s øvrige delintegrerede autocampere, ligner den nye Matrix Supreme ikke nogen anden på markedet. Specielt den markante front og de bløde linjer over taget, giver vognen et robust og dynamisk udseende.

Chassis’et er bredsporet hvilket giver rigtig gode køreegenskaber og god retningsstabilitet ‐ uanset om man vælger standard motoren med 125 hk eller nummeret større med 146 hk. Begge er dieselmotorer, de har masser af moment, god brændstoføkonomi og de lever naturligvis op til Euronorm 5 miljøkravene.

Matrix Suoreme har en super indretning

Matrix Suoreme har en super indretning


Alde gulvvarme som standard

Matrix familiens nye Supreme‐model er forfinet med nyt møbeldesign og den er født med masser af udstyr. Inde strømmer der masser af lys ned fra panoramavinduet i loftet over den rummelige hjørne‐siddegruppe, og både siddegruppen og panoramavinduet har i denne model fået stemplet ”standardudstyr”. Men også det omfattende Alde centralvarmeanlæg – der leverer varme til beboelsen, til gulvet og til kabinesæderne – er standard.

Attraktivt hjørnekøkken i Adria's nye Matrix Supreme

Attraktivt hjørnekøkken i Adria's nye Matrix Supreme


Hjørnekøkken

Hjørnekøkkenet er et kapitel for sig. Der er god afsætteplads, skuffer og skabe til opbevaring, stort køle/fryseskab samt et lækkert komfur med tre blus samt gasbageovn. Den energibesparende LED belysning er elegant integreret og giver godt arbejdslys. Matrix Supreme kommer i to forskellige modeller med enten en stor fritstående dobbeltseng, eller to enkeltsenge hvor sidstnævnte er hævet over en stor garage, der giver plads til cykler, golfudstyr osv. Og for optimal komfort er sengene naturligvis udstyret med manuel elevationsbund der hæver hovedgærdet på sengen – igen standardudstyr.

Den komfortable hjørne‐siddegruppe kan forvandles til soveplads, men er der behov for flere permanente opredninger findes løsningen i hæve‐sænke sengen som vognen kan udstyres med i forenden. Dermed bliver der også plads til gæster, børn eller børnebørn – op til enten seks eller syv opredninger alt efter hvilken model du vælger.

Læs mere på www.autocamp.dk og www.adria.dk

Se også...
Links Annonce:
Campingdanmark.dk
Seneste nyt
Dancamper
PB Autocamper
NBC Niels Brændekilde ApS
  Glemt kodeord?