CampingDanmark.dk

14.1.10

Af: Hans Reckweg Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Al-Ko: Mammut mover sætter campingvognen på plads

Al-Ko er storleverandør af chassiser til campingvogne, og laver også andet udstyr til campingbranchen og har nu udviklet en mover, der er tilpasset Al-Ko chassiser. Den hedder Mammut, en gedigen sag som sætter de største campingvogne på plads på selv de vanskeligst tilgængelige steder.

Klik for større billede


Større frihøjde fra mover til jorden

Moveren er konstrueret så den bygges helt ind i Al-Ko chassisrammen, således at der er større frihøjde end hos konkurrenterne. Da en stor del at de vogne som sælges er udstyret med Al-Ko rammer, vil det derfor være rigtig mange ejere af campingvogne som kan drage nytte heraf. Et problem med mange andre movere er, at man kører på, når man skal over kantsten eller køre ned af en rampe på f.eks. færger.

Begge drivenheder er spændt direkte på chassisvangerne, og der monteres en forstærkningsdrager på tværs mellem vangerne. Denne monteringsløsning sikrer en stærk og stabil drivenhed.

Lav egenvægt

Vægten er 30 kg og mindre end konkurrenternes. Når man tænker på de sparsomme vægtreserver, der er til rådighed på dagens campingvogne, er det vigtigt, at man tager hensyn til alle muligheder for vægtbesparelser.

Klik for større billede


Stor ydeevne

Al-Ko har lavet en mover, som virkelig lever op til sit navn, Mammut.
Den er beregnet til at trække en campingvogn med største vægt på 2250 Kg. Største stigning den kan klare er 28 %, og en kanthøjde på 4 cm viger den heller ikke tilbage for.

Måske mover som standardudrustning?

Fremtiden vil vise, om producenterne i fremtiden vil vælge at tilbyde mover som standardudstyr. Al-Ko´s chassiser og Mammut moveren passer perfekt til hinanden, så montagen vil blive enkel i produktionsleddet.  Da rigtig mange i dag vælger at få en mover eftermonteret, ligger tanken snublende nær, og Al-Ko har sikkert også gjort sig sine tanker derom.

Se også...
Links Google ads:
Campingdanmark.dk
Seneste nyt
Adria Caravan Aps
Isabella - Jydsk Camping Industri A/S
Bogense Strand Camping
Alan Rogers - Chateau de Boisson
CC Camping & Marine
  Glemt kodeord?