| Om CampingDanmark | Facebook | Nyhedsmail | Klub | Forum | Det sker | Shop | Opslagstavle | Rejseblog | NetTv | Foto | Link |
|
Trenden de senere år har været at fylde både campingvognen og autocamperen med elektronisk udstyr af enhver art. Man kan sige, at alle de materielle goder, man har i hjemmet, er flyttet med ud i vognen i miniformat. Det stiller store krav til vognens elektriske installationer og til ejeren.
El er ikke ufarlig. Det er ejerens fulde ansvar, at elinstallationer er lovlige og i forsvarlig stand. Det kræver vedligeholdelse og jævnlige eftersyn. Jo mere elektronik man har i vognen, jo mere er der at holde øje med. I dette afsnit gennemgås det mest nødvendige elektroniske udstyr til campingturen. Så længe der er plads, kan man sagtens tage mere med.
El er ikke ufarlig. Det er ejerens fulde ansvar, at elinstallationer er lovlige og i forsvarlig stand |
Elkabel
For at forbinde vognen til standeren med el på campingpladsen, skal man anvende et kabel. Det skal være en kraftig neoprenkappeledning af typen H07 RN-F eller tilsvarende, og det er samme system, der gælder til teltvogne, campingvogne og autocampere. Kablet skal indeholde beskyttelsesleder og må maksimalt være 25 meter langt. Beskyttelseslederen skal være gul/grøn og nullederen skal være lyseblå.
Stikproppen og kontakten i kablet skal være brudsikker, tæt og have jordforbindelse.
Vognens elinstallationer 220V og 230V skal være ekstra beskyttet mod stød, og jordledningen skal være forbundet til vognens stel. Kravet stammer fra en IEC-standard og står i dag i IEC-standarden 60364-7-721, den burde derfor også være kendt i alle de sydeuropæiske lande.
Længden af ledningen er som standard fastsat til 25m +/- 2m og med et mindste ledertværsnit på 2,5 mm2 for et strømforbrug på op til 16 Amp.
Løse elinstallationer i forteltet er også omfattet af ovenstående regler.
Det kan anbefales altid at have forskellige adaptere til elkablet, da standerne på campingpladserne ikke er helt standardiseret endnu. De fleste er dog godt på vej og anvender i regel CE-stik. Har man ikke adaptere med, kan disse som regel lejes eller lånes på campingpladsen.
Det kan også altid anbefales at få tjekket sine elinstallationer, især, når man ekstramonterer udstyr på vognen, så man er sikker på, at systemet ikke bliver overbelastet.
Køber man en brugt vogn, er det vigtigt at få forhandleren til at gå vognen igennem. Handles der privat, så få også vognen tjekket af en autoriseret elektriker, før der underskrives. Fejl på el kan være skjulte og svære at finde.
Elektronisk udstyr
Langt de fleste vogne er fra bunden bygget med forskelligt elektronisk udstyr. Lamper, strømstik, vandpumper, køleskabe og blæservarmere er efterhånden standard i mange modeller. Begynder man at ekstramontere eksempelvis gulvvarme, aircondition eller caravanmover påvirker det ikke bare vægten, det stiller også yderligere krav til elinstallationerne.
Elkrav til vognene
Teltfolket er i højere grad begyndt at medbringe elektrisk luftpumper, køleskabe, lamper, bærbar pc, mobilopladere og ghettoblaster osv. Alt dette udstyr kræver strøm. Ved at trække et elkabel ind i teltet kan man uden problemer få det hele til at virke.
Teltvogne kræver efterhånden også strøm, men igen er der ingen problemer, når først strømkablet er sat til.
Kravene til strøm til campingvogne og autocampere afhænger helt og holdent af, hvor meget elektronik, der er bygget ind i vognene. Vær opmærksom på, at jo mere strøm der kræves, jo mere afskærer man sig fra visse campingpladser, fordi der ganske enkelt ikke er ampere nok i pladsernes elstandere. Man ser efterhånden jævnligt standere med 16 Amp., men mange pladser kan stadig ikke tilbyde så meget. Har man et forholdsvis stort strømbehov, så er campingpladsguiderne et godt sted at starte, hvis man vil vide, hvem der kan levere nok strøm. Man kan også spørge, når man reserverer plads eller tjekker ind.
Nogle af de store strømforbrugere er aircondition, caravanmover, solceller, varmeovn og centralvarme.
Batteri og uafhængighed
Er der batteri i campingvognen eller autocamperen, er det vigtigt at vide, hvordan det lader. Ikke mindst for at undgå, at batteriet ikke tømmer bilens batteri, når man holder stille, så man ikke kan starte igen.
7- og 13-polet stik
Når teltvognen eller campingvognen skal kobles på bilen, skal strømstikkene passe sammen. De fås alt efter model med både 7 og 13 poler. Sidder der forskellige stik på bil og teltvogn/campingvogn, skal man anskaffe sig en adapter. Den fås både som 7/13-polet og 13/7-polet.
| Vedhæftet fil: | Funktioner med 7 poler (30 Kb) |
Hvis man kører med teltvogne og campingvogne eller trailer, der skifter mellem 7- og 13-polet stik, kan man vælge at montere et dobbeltstik. Vær dog opmærksom på, at der på mange bilmodeller ikke er plads til to stik. Adaptere er i det tilfælde den fortrukne løsning.
Skemaet er godt at have ved hånden til fejlfinding, hvis for eksempel baglygterne ikke virker, når man har koblet på bilen. Husk at starte bilen.
Regler om køretøjer findes på Færdselsstyrelsens hjemmeside – se link nederst. Vælg afsnit ”Detailforskrifter for køretøjer”, kapitel 601.310 for synsfri sammenkobling.
| Vedhæftet fil: | Funktioner med 13 poler (33 Kb) |
Læs mere på www.fstyr.dk
| Annonce: |
|
|