CampingDanmark.dk

28.9.10

Af: Pernille Lykke Hansen
Bogmærk eller del
 

Anne-Vibeke Rejser: Lissabon - premiere den 4.10. 2010 kl. 21.30

Anne-Vibeke tager dig denne gang med til Portugals smukke hovedstad Lissabon, der ligger ca. tre dages kørsel fra Danmark. Byen er en skøn blanding af fortid og nutid.

Anne-Vibeke er denne gang rejst til Lissabon, Portugals smukke hovedstad

Anne-Vibeke er denne gang rejst til Lissabon, Portugals smukke hovedstad


Fortiden byder på en dramatisk historie fra kolonitiden, der har efterladt en perlerække af imponerende seværdigheder. Nutiden viser, at hovedstaden er en moderne storby med et pulserende gadeliv. Det hele giver den kuperende by en masse spændende kontraster. I mange tilfælde tales der om før og efter jordskælvet i 1755, der ødelagde den gyldne by fyldt med rigdomme. Først det katastrofale jordskælv og derefter en tsunami fra Tejofloden. Ødelæggelserne var uoverskuelige og 1/3 del af befolkningen omkom. Lissabon rejste sig igen og blev til den kontrastfyldte hovedstad, som vi kan opleve i dag.

Lissabon kaldes ofte for Little San Francisco. Og det er med god grund for både vandet, broen over Tejofloden, de stejle smalle gader og de charmerende sporvogne minder om den amerikanske storby. Men Lissabon er også sin helt egen. Man kan ikke besøge byen uden at komme ind på de opdagelsesrejsendes historie og kolonitiden, hvor Portugal var en mægtig nation. Klosteret Jerónimos, der er på UNESCOs liste over verdens naturarv og verdensudstilling EXPO 1998 sætter også sine helt egne præg på den spændende by.

Programmet sendes første gang 4.10. kl. 21.30 på dk4

Genudsendes igen 11.10. kl. 21.30.
Find flere sendetider via linket til Anne-Vibeke Rejser herunder.

Se også...

Tv-klip: Anne-Vibeke Rejser - Lissabon, Sct. George og Tejo floden

Se klippet fra Anne-Vibeke Rejser - Lissabon, der belv vist på dk4 den 4. oktober 2010.

11-10-2010

Campingdanmark.dk
Seneste nyt
RBL - Campingpladser, Norge
Dancamper
Annoncer på CampingDanmark
NBC Niels Brændekilde ApS
Hvidbjerg Strand Feriepark
  Glemt kodeord?