Af: Pernille Lykke Hansen
Dometic flytter til Fredericia
Faciliteterne i det tidligere Waeco er efter fusionen med Dometic i Lunderskov, blevet for trange.
Per Flensted har taget det første spadestik til Dometics nye domicil i Fredericia med facade ud til motorvejen
|
Dometic Denmark A/S, det tidligere Waeco Danmark, flytter til Fredericia. Flytningen er et resultat af Dometic Groups overtagelse af Waeco Danmark A/S 1. marts 2007, hvor de to selskaber Dometic AB B O Denmark og Waeco Danmark A/S fusionerede til det nye Dometic Denmark A/S. Fusionen betød, at rammerne i Lunderskov er blevet for små.
- Med det store vareflow, vi har i dag, er det vigtigt, at vi ligger tæt på transport knudepunktet Fredericia Transportcenter. Den nærmeste nabo på Nordensvej bliver Leman, som kører en del af vores importgods, siger adm. direktør Per Flensted og fortsætter:
- I vores nye værkstedsfaciliteter får vi nu også plads til at kunne lave testmonteringer på lastbiler af tag-aircondition, bak-tv og vores øvrige produkter. Hidtil har vi kun haft plads til biler, autocampere og campingvogne.
- Vores servicefaciliteter bliver også udbygget, for med det brede produktprogram, vi har i dag, er det vigtigt, at vi stadig kan fastholde en høj service på vores produkter.
Det første spadestik er taget, og byggeriet skrider godt fremad mod et færdigt domicil sidst på året, hvis vejrguderne hjælper godt til. Der bygges 361 kvadratmeter administration og 1500 kvadratmeter højlager.
Sådan kommer det færdige byggeri til at se ud
|
- Vi har fundet en perfekt placering med facade ud til den nordgående motorvej Fredericia/Vejle. Det giver god synlighed og pr-effekt, og samtidig er det en rimelig central placering for medarbejderne, der heldigvis skal ad områdets mindst belastede motorvejstilkørsel, siger Per Flensted.
Mere fra CampingDanmark.dk
 |
Links: |
 |
Annonce: |