1.7.08

Af: Pernille Lykke Hansen
Bogmærk eller del
 

Fakta Estland

Klik for større billede


På denne side har vi samlet de praktiske oplysninger, som har været muligt at finde om Estland. Vi tjekker oplysningerne en gang om året. Såfremt du finder en fejl eller kender til en praktisk oplysning, som vi ikke har med i oversigten, så send den venligst til os på mail
info@campingdanmark.dk. Skriv Fakta + land i emne. Så tilfører vi den så andre campister også kan få glæde af oplysningen.

Tak for hjælpen.

Advarselstrekant

Skal benyttes hvis havariblinket ikke virker. Den skal placeres 25 meter bag køretøjet i bymæssig bebyggelse, og 50 meter bag køretøjet uden for byerne.

Havariblink skal benyttes:
- ved nødstop på strækninger hvor der er parkering forbudt, ved ulykke
- ved parkering på uoplyste strækninger hvis et af positionslysene ikke fungerer
- ved stærkt nedsat sigt, og i mørke hvis en af baglygterne ikke virker.

Bøder

Kan kun betales i kroon. Bøder opkræves ikke på stedet. Ved spirituskørsel kan man risikere end kørekort inddrages med det samme, og indleveres til politistationen, hvor det vil ligge indtil bøden er betalt.

Campingvognens tilladte mål

Højde: 4,00 meter
Bredde: 2,55 meter
Længde inkl. trækstang: 12,00 meter
Totallængde (bil + campingvogn): 18,75 meter

Det grønne kort

Det er køretøjets ansvarsforsikring, og bevis på at køretøjet er ansvarsforsikret. Det garanterer at forsikringen dækker de skader man ved et uheld kan blive erstatningsansvarlig for. Kortet bør anskaffes hos dit forsikringsselskab i god tid, inden rejsen skal foregå.

Det gule kort

Sygesikringskortet dækker efter den 1. januar 2008 kun udgifter til lægebehandling under ferierejser for egen regning i disse lande:
Andorra, Azorerne, Belgien, Bulgarien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Færøerne, Gibraltar, Grækenland, Grønland, Holland, Isle Of Man, Irland, Island, Italien, Kanariske Øer, Kanaløerne, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Madeira, Malta, Monaco, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, San Marino, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Vatikanstaten og Østrig.

OBS: Går rejsen til andre lande dækker sygesikringskortet ikke længere.
Læs mere her: www.campingdanmark.dk

Det røde kort

Også kaldet SOS-kort, fås hos dit forsikringsselskab, og bør tages med på alle rejser. I kortet fremgår det i hvilke skadesituationer der er hjælp at hente. Forsikringen gælder hele Europa, bare ikke i det land dit køretøj er registeret i, som typisk er Danmark. Forsikringen omfatter de personer der rejser med køretøjet.

SOS International Alarmcentral: +457010 5050

Drikkepenge

Drikkepenge er ikke inkluderet i prisen på restauranter og lignende, men man runder normalt beløbet op.

Fakta om Estland

Areal: 43.432 km2
Befolkningstal: 1,342 mio.
Hovedsprog: Estisk (de fleste forstår også russisk)
Hovedstad: Tallinn

Hastighedsbegrænsninger

Byer: 50 km/t
Landeveje: 90 km/t
Motortrafikveje: 90 km/t (fra maj-oktober 120 km/t ved skiltning)

Helligdage

1. januar, 24. februar, langfredag, 1. Maj, 23, 24. juni, 20. August, 25, 26. december.

Hornet

Må kun benyttes ved faretruende situationer.

Kemitoiletter

Der er ingen særlige steder man kan tømme disse. Der er heller ingen regler for tømning af kemitoiletter, men det er dog ikke tilladt at forurene naturen.

Kørekort

Skal kunne fremvises. Internationalt kørekort er ikke nødvendigt ved kørsel i Estland.

Lys

Nærlys/kørelys er obligatorisk døgnet rundt.

Pas

Skal medbringes ved ind- og udrejse i Estland.

Pigdæk

Er tilladt fra 1. oktober til 1. Maj med en maksimal hastighed på 90 km/t.

Promille

0,2

Rastepladser

Det er ikke tilladt at overnatte på rastepladser.

Registreringsattest

Denne skal ALTID medbringes ved udenlandsrejser. Det skal være den originale. Kopier godtages ikke.
Kontakt dit motorkontor og hør nærmere.

Sikkerhedssele

Er obligatorisk for alle.

Ulykke

112: Alarmcentralen (brandvæsen, politi, ambulance.
110: Politi

Vejhjælp

Er man kaskoforsikret kan man kontakte SOS International på +457010 5050

Se også...
Links Google ads: