Af: Anne-Vibeke Isaksen
•
Fotograf: Rasmus Schønning
Gourmet Camping i Hvidbjerg Strand Feriepark
Spis godt på ferien, kunne lige så godt være Hvidbjerg Strand Ferieparks nye slogan, for nogle af årets største nyheder på campingpladser går alle i retningen af at gøre gæsterne endnu mere tilfredse med fyldte og glade maver. Der satses i endnu højere grad end sidste år på kulinariske oplevelser, og det siger ikke så lidt for vi er på en af Danmarks bedste campingpladser.
Klik for større billede
|
Nyt begreb: Gourmet Camping
Gourmet Camping er et forholdsvis nyt begreb blandt danske campingpladser. Hvidbjerg Strand Feriepark har som en af de få danske pladser arbejdet med begrebet i flere år ved bl.a. at teste flere forskellige restaurantkoncepter. Formålet har klart været at komme ud over pølser og pommes frites, som man principielt kan få alle steder. Det er lykkedes med bl.a. en hyggelig familierestaurant med sund mad i børnehøjde og under uhøjtidelige former, så børnefamilierne føler sig hjemme. Campingpladsen har både en buffet restaurant og en a la carte restaurant.
- Vi gør det for at kunne konkurrere med udelandske campingpladser, hvor maden ofte er noget af det gæsterne husker fra ferien. Vi ønsker at medvirke til at højne spise oplevelserne i sommerlandet, fortæller Steen Slaikjær fra Hvidbjerg Strand Feriepark.
Al la carte restauranten lægger vægt på friske råvarer med årstidens grøntsager. Køkkenchefen er bl.a. kendt for sine fiskesupper. Uden for højsæsonen arrangeres fester alt fra konfirmation til runde fødselsdage og bryllupper. Buffet restauranten er speciel ved det, at den er tilpasset børnefamiliernes behov og har levende musik hver aften.
Klik for større billede
|
Fiskebutik direkte på pladsen
Hvidbjerg Strand Feriepark har desuden åbnet en fiskebutik direkte på campingpladsen hvor der sælges alt fra friske steaks af sværdfisk, rødspætter, sild, torsk og skaldyr. Den delikate fiskebutik er skabt i et samarbejde med Esbjergs største fiskebutik Vesterhavsfisk og på den måde sikres den høje kvalitet.
- Vi oplever, at flere og flere familier lægger vægt på sund mad og en sund livstil – også når de er på ferie. Fiskebutikken passer godt ind i den sammenhæng, både når der skal spises en god frokost eller der skal grilles, afslutter Steen Slaikjær.
Mere fra CampingDanmark.dk
 |
Artikler: |
 |
Pladser: |
 |
Annonce: |
 |
Annonce: |