| Om CampingDanmark | Facebook | Nyhedsmail | Klub | Forum | Det sker | Shop | Opslagstavle | Rejseblog | NetTv | Foto | Link |
|
Back to Nature er et dansk koncept, hvor 114 campingpladser, deraf 62 danske og flere norske, svenske, tyske, franske og østrigske er omhyggelig udvalgte efter beliggenheden.
Randsverk Camping
Dette er en dejlig plads med flot natur som præges af mange træer både på og udenfor pladsen. Det giver læ, og skaber grønne, private pletter hvor gæsterne nyder deres ferie. På Randsverk Camping er livet nemt og enkelt – gæsterne lægger sig hvor de selv synes der er bedst at være. Opholdet er i samklang med naturen og dyrene; bjælderne på fårene klemter når disse græsser lige udenfor pladsens indhegning.
Trollveggen Camping
Denne plads ligger perfekt placeret i naturen, og er et mekka for den som kan lide at gå ture på egen hånd. Trollveggen Camping ligger også i et roligt miljø, og det er kun Rauma jernbanen som forstyrrer idyllen et par gange daglig. Til gengæld kan man ind imellem høre de specielle lyde, som det giver, når sten løsner sig fra fjeldet og danner små skred.
Odda Camping
Odda camping ligger idyllisk i landlige omgivelser med flot natur, i nærheden af vand og høje fjelde, med enorme vandfald, og man har udsigt mod sne og is på de højeste toppe. Samtidig ligger campingpladsen blot 2 km fra Hardangerfjorden og Odda centrum. Omgivelserne er præget af træer og buske, den ligger herligt ned til vandet og gæsterne har udsigt mod Oddadalen og Folgefonna isbræen. Charme er stikordet for denne plads; her dækkes der langbord om aftenen og gæsterne spiser og dyrker socialt samvær i høj grad..
Nidelven Camping
En fantastisk fredfyldt plads med mulighed for såvel badning som fiskeri i Nidelven. Campingpladsens område er som skabt til et par dages dejlig afslapning, og samtidig til at man kan bo tæt på naturen. Man kan endog benytte sig af muligheden for gratis at kunne fiske. Der er kun 12 km til Trondheim centrum og alle seværdighederne; og på selve pladsen hygger børnene sig med leg, badminton, både og badning.
| Se også... |
| Annonce: |
|
|